Strammere praksis og øget kontrol
Skattemyndighederne skærper administrationen af arbejdsudleje i transportbranchen. Det øger risikoen for efteropkrævninger med renter, særligt hvor danske transport- og speditionsvirksomheder anvender udenlandske vognmænd og chauffører i driften.
Arbejdsudleje kan foreligge, når en chauffør formelt er ansat hos en udenlandsk vognmand, men i praksis indgår i den danske virksomheds daglige dispositioner. Vurderingen er en helhedsvurdering af de faktiske forhold frem for formalia, og grænsedragningen får betydning for opgørelse af skattepligtig indkomst ved blandet kørsel.
Indikatorer for arbejdsudleje
Myndighederne skelner mellem reel samhandel mellem selvstændige virksomheder og situationer, hvor den danske virksomhed udøver arbejdsgiverlignende beføjelser. Følgende forhold tillægges typisk vægt:
- Kontrol med chaufførens ruter eller arbejdstid ud over almindelig disponering.
- Tilrådighedsstillelse af trækker eller andet materiel.
- Krav om uniform, logo eller fast visuel profil, som reelt begrænser kørsel for andre kunder.
- Økonomiske ordninger som leasing, brændstof eller afregning, der skaber afhængighed.
- At den danske virksomhed bærer hovedparten af den driftsmæssige og økonomiske risiko.
Omvendt taler det imod arbejdsudleje, når opgaven er fuldt overdraget til en selvstændig vognmand med eget materiel og egne chauffører, og hvor ansvar og risiko bæres hos leverandøren uden arbejdsgiverlignende kontrol.
Dokumentation og næste skridt
Konsistent dokumentation for kørsel, disponering og opgavefordeling er afgørende. Mangelfuld dokumentation kan udløse forhøjelser flere år tilbage med renter. Virksomheder bør styrke risikovurdering, kontrakter, interne procedurer og dokumentationskrav.
Hvis arbejdsudleje konstateres, bør opgørelsesmetode fastlægges, og kørsel i og uden for Danmark adskilles for korrekt afgrænsning. Tidlig gennemgang af samarbejdsmodeller og klare ansvarsforhold kan reducere eksponeringen og sikre bedre efterlevelse.
