Supreme Court victory for freedom of the press

Højesteret i Norge har fastslået, at pålæg om udlevering af læseres IP-adresser og læsehistorik er et indgreb i pressefriheden efter EMRK art. 10 og Grunnloven § 100. Afgørelsen hæver tærsklen markant for politiets adgang til læserdata i straffesager og styrker retten til at modtage information uden myndighedskontrol. Afgørelsen medfører et skærpet beviskrav for, at udlevering er nødvendig og egnet i den konkrete sag.

Skærpet proportionalitetsprøve ved indhentning af læserdata

Retten anerkender for første gang pressens ret til at beskytte læseres forventning om anonymitet. Indgreb i anonymiteten kan skabe en nedkølende effekt, hvor borgere afholder sig fra at læse bestemte artikler af frygt for politiets indblik.

Domstolen opstiller en særskilt, treleddet proportionalitetsprøve, som politiet og underretterne skal anvende ved anmodninger om udlevering af læserdata:

1. Vurdér samfundsmæssigt behov ud fra kriminalitetens grovhed og den forventede bevisværdi.
2. Vej, hvor indgribende tiltaget er, over for pressens formidlingsret og borgernes ret til at modtage information samt de tilknyttede privatlivshensyn.
3. Foretag en samlet afvejning af, om indgrebet er uacceptabelt for ytringsfriheden og dermed uproportionalt.

Konsekvenser for politi og medier

Kendelsen vil forhindre brede pålæg, der omfatter flere læsere eller alle, som har læst en given artikel. Politiet skal udforme anmodninger snævert og sagligt for at minimere påvirkningen af ytrings- og informationsfriheden.

Tærsklen for adgang til IP-adresser og læsehistorik bliver således meget høj. Afgørelsen handler ikke om kildebeskyttelse alene, men udvider værnet til at omfatte almindelige læseres anonymitet.

Den konkrete sag og bevisværdien

Sagen angik udlevering af abonnementsoplysninger og tre dages læsehistorik for én sigtet i en brandstiftelsessag. Selv om oplysningerne kunne have haft vis bevisværdi, var den reduceret, fordi den sigtede allerede havde erkendt forholdet.

Højesteret fandt derfor, at udleveringspålægget var uproportionalt, og ophævede landsrettens kendelse. Præmisserne forventes at få betydelig betydning for norsk straffeproces og fastlægger et klart værn for pressens formidling og borgernes ret til at modtage information uden urimelig efterforskningsmæssig overvågning.