Testing Digital Freedom of Expression

Grov uagtsomhed og platformsansvar under BBS-loven

Stockholms tingsrätt frifandt stifteren af det svenske forum Flashback for strafansvar efter den svenske lov om elektroniske opslagstavler. Retten lagde til grund, at flere indlæg udgjorde hadtale, men at driften af frivillige moderatorer, rapporteringsfunktioner og tilsyn ikke nåede tærsklen for grov uagtsomhed, som er en forudsætning for domfældelse.

Dommen afklarer, at platformoperatørers tilsynspligt vurderes konkret og kræver en kvalificeret tilsidesættelse af åbenbare risici, før strafansvar indtræder. Sagen kan ankes, men den angiver nu retlig rammesætning for mellemmandansvar på digitale fora, hvor ophavsmanden er tredjemand.

Ytringsfrihed og EMRK: betydningen af svensk højesteretspraksis

Svensk retspraksis tillægger ytringsfriheden en forfatningsretlig særstilling, bl.a. i lyset af EMRK og højesterets afgørelser om krænkende religiøse ytringer. Indgreb skal være nødvendige i et demokratisk samfund og proportionale i forhold til det legitime formål.

I modsætning til direkte ytringer fra enkeltpersoner handler nærværende sag om en mellemmand, der ikke selv har formidlet udsagnene. Det flytter fokus fra indholdet til operatørens organisatoriske foranstaltninger og reaktionshastighed.

To-sporet regulering: Yttrandefrihetsgrundlagen vs. BBS-loven

Svensk ret opererer med et to-sporet system, hvor konstitutionelt beskyttede databaser under Yttrandefrihetsgrundlagen nyder stærke indgrebsbarrierer, mens elektroniske opslagstavler under BBS-loven har skærpede tilsyns- og fjernelseskriterier. Det skaber forskelle efter medietype snarere end indhold.

Denne asymmetri medfører, at traditionelle medier kan have videre råderum end brugergenererede platforme. Frifindelsen illustrerer dog, at selv under BBS-loven må strafansvar forbeholdes klare tilfælde af grov tilsidesættelse.

EU’s Digital Services Act og vejen mod harmonisering

DSA indfører en risikobaseret og harmoniseret model med procedurale garantier, klagemuligheder og rettighedsintegration på tværs af EU. Reguleringen differentierer forpligtelser efter platformens størrelse og rækkevidde.

Sammenholdt med BBS-loven peger dette på behovet for national afklaring og mulig reform af svenske regler om indholdsmoderation. Uanset en eventuel anke tegner sagen en retningslinje for, hvordan ytringsfrihed, hadtale og platformsansvar bør afvejes i den digitale offentlighed.