Den svenske Högsta förvaltningsdomstolen (HFD) har præciseret rækkevidden af korrigeringsregeln i Inkomstskattelagen i en sag om transfer pricing. Skatteverket havde forhøjet den svenske aluminiumproducents indkomst og pålagt skattetillæg med henvisning til en uformel forståelse mellem selskabet og dets moderselskab, som efter myndighedens opfattelse flyttede indkomst ud af Sverige. HFD ophævede justeringen og tillægget.
Afgrænsning af korrigeringsregeln og armslængdevurdering
HFD anerkender, at uformelle forståelser kan udgøre aftalevilkår, og at korrigeringsregeln ikke kun angår prisvilkår. Alligevel skal armslængdevurderingen ske ud fra en helhedsbetragtning af koncernens ordninger med støtte i OECD’s Transfer Pricing Guidelines.
Bevisbyrden ligger hos Skatteverket. En korrekt analyse skal identificere funktioner og risici og vurdere, hvor værdiskabelsen og den økonomiske upside og downside faktisk ligger.
Tolling-model, risikoplacering og ingen indkomstoverførsel
Under den anvendte tolling-model modtog selskabet fuld dækning for elomkostninger, hvorfor risikoen ved elkontrakten primært påhvilede koncernselskabet i Jersey og sekundært den garanterende ejer.
Da Skatteverket hverken angreb selve tolling-aftalen eller gjorde gældende, at erstatningen skulle refunderes under aftalen, kunne en samlet gevinst på koncernniveau ikke sidestilles med en indkomstoverførsel. Korrigeringsregeln fandt derfor ikke anvendelse.
