Hvornår er længstlevendes dødsbo skattefritaget?
•

Hvornår er længstlevendes dødsbo skattefritaget?

Beløbsgrænser, uskiftet bo og særeje afgør, om dødsboer beskattes. Nye afgørelser præciserer, at partielt skifte kan udløse én samlet beløbsgrænse ved længstlevendes død, mens særbo og halvdelen af fællesboet vurderes samlet for længstlevendes bo.

Skattefritagelse for dødsboer afhænger af beløbsgrænsen målt på skæringsdagen og om boet behandles som uskiftet eller skiftet. I uskiftet bo succederer længstlevende i afdødes skattemæssige stilling, mens partielt skifte kan udløse en anden opgørelsesmetode med betydning for, om bundfradraget kan udnyttes.

Beløbsgrænser for skattefritagelse af dødsbo og skattemæssig succession

Et dødsbo er skattefrit, hvis hverken handelsværdien af aktiverne eller nettoformuen overstiger beløbsgrænsen på skæringsdagen i boopgørelsen. Overskrides grænsen, er boet skattepligtigt, og indkomster samt avancer beskattes i dødsboperioden. Indtægter i mellemperioden kan være skattepligtige uanset boets status.

Ved skattepligtigt bo indtræder boet i afdødes skattemæssige stilling. Ved uskiftet bo succederer længstlevende i delingsformuens aktiver og passiver, og latent skat udløses først ved realisation. Særeje skiftes altid ved dødsfaldet og indgår ikke i uskiftet bo.

Uskiftet bo og indkomstfordeling efter dødsboskattelov § 72

Længstlevende kan vælge uskiftet bo med delingsformuen, eventuelt med samtykke fra særbørn. Sælger eller udlodder længstlevende et aktiv, opgøres avancen, som om længstlevende havde ejet aktivet fra afdødes oprindelige anskaffelse.

Skiftes det uskiftede bo i levende live, vurderes skattefrihed mod det dobbelte af beløbsgrænsen. Efter § 72 henføres gevinst/tab i boet primært ved udlodning til andre arvinger end længstlevende. Skatteplanlægning kan derfor omfatte arveudlæg af skatterelevante aktiver før salg.

Partielt skifte, sumsæreje og bundfradrag ved længstlevendes død

I SKM2025.550.LSR ansås et restbo efter partielt skifte for udloddet til længstlevende; ved længstlevendes død anvendes derfor én beløbsgrænse på hele formuen, inkl. restbo, delingsformue og eventuelt særeje. Boet behandles ikke som uskiftet efter kapitel 10, men som skiftet bo.

I SKM2025.75.SR fastslog Skatterådet, at der ved længstlevendes død anvendes én beløbsgrænse på summen af aktiver og nettoformue i længstlevendes særbo samt halvdelen af fællesboet. Førstafdødes særbo, der blev skiftet ved dødsfaldet, medregnes ikke. Sumsærejemodellen kan dermed medføre skattefrihed i særboet, hvis grænserne overholdes.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.