Højesteret har i sag BS-47452/2025-HJR præciseret, at ensidig tilbagekaldelse af et fælles og gensidigt testamente kun er effektiv, når meddelelsen kan bevises at være kommet frem til medtestator efter arvelov § 80. Da det ikke var godtgjort, at en e-mail med tilbagekaldelsen nåede frem til modtageren, forblev det fælles testamente gældende.
Meddelelseskravet i arvelov § 80 og bevisbyrden
Udgangspunktet er, at en fælles testamentarisk disposition kan tilbagekaldes ensidigt, men tilbagekaldelsen skal meddeles den anden part, medmindre ganske særlige grunde udelukker dette. Højesteret fastslår, at der på arverettens område gælder strenge beviskrav for fremkomst.
Retten understreger, at bevisstandarden må afspejle dispositionens rækkevidde og de betydelige formue- og familieinteresser, som berøres. Det er den tilbagekaldende, der bærer bevisbyrden for, at meddelelsen var tilgængelig for medtestator forud for dødsfaldet.
Digital kommunikation som gyldig meddelelse
Da arvelov § 80 ikke indeholder formkrav, kan meddelelse gives digitalt, herunder pr. e-mail. En digital besked anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten, og når det var påregneligt, at netop denne kanal anvendes til meddelelser af den aktuelle karakter.
I den konkrete sag var anvendelsen af den pågældende e-mailadresse ikke omstridt, men Højesteret fandt ikke godtgjort, at beskeden faktisk var tilgængelig for medtestator. Afgørende digitale logoplysninger eller anden sikker dokumentation manglede.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Konsekvenser for boet og praksis
Manglende bevis for fremkomst medførte, at tilbagekaldelsen ikke havde virkning over for medtestator. Boet skulle derfor skiftes i overensstemmelse med det fælles testamente fra 2014, hvilket landsretten tidligere var nået til.
Praksis signalerer et klart behov for dokumentationsrutiner ved digitale meddelelser om tilbagekaldelse, fx sikker afsendelsesmetode, modtagerkvittering eller neutral tredjemandsbekræftelse. Juridiske rådgivere bør tilrettelægge processer, der gør fremkomsten bevislig og kan tåle bevismæssig prøvelse.
Brug derfor sporbare kanaler og kvitteringer, fx Digital Post, anbefalet brev eller notarialforretning, så fremkomsten kan dokumenteres, og det er påregneligt for modtageren at modtage netop sådanne meddelelser.
Læs Højesterets dom på domstol.dk.
