Udlevering til Rumænien kunne ikke finde sted

Højesterets resultat

Højesteret nægtede udlevering til Rumænien til straffuldbyrdelse, fordi betingelserne i udleveringsloven § 16 ikke var opfyldt. Vurderingen skulle ske med udgangspunkt i dommen fra 2010, der endeligt afgjorde skyldspørgsmålet. Den dømte var ikke til stede under sagen, og en beskikket forsvarer, som den dømte ikke selv havde valgt og ikke havde haft kontakt med, kunne ikke sikre et reelt forsvar. Kravene i § 16, stk. 1, nr. 2, var derfor ikke opfyldt.