Studiejob: Juridisk studentermedhjælper inden for kontrakter, ophavsret og markedsføringsret
Som juridisk student hos Sony Music Entertainment Denmark A/S arbejder du tæt med husets jurister om koncipering, forhandling og indgåelse af kontrakter på tværs af musikforretningen. Opgaverne spænder bredt med hovedvægt på aftaleret, ophavsret og markedsføringsret samt opgaver relateret til behandling af personoplysninger.
Arbejdsopgaver
Rollen omfatter bl.a.:
- Koncipering, forhandling og kvalitetssikring af forskellige kontrakttyper
- Rådgivning og sagsbehandling inden for aftaleret, ophavsret og markedsføringsret
- GDPR-relaterede opgaver vedrørende behandling af personoplysninger
- Løbende sikring og udvikling af interne processer
- Arkivering og digitalisering af indgåede aftaler
Kvalifikationer
Du er HA(jur.) eller BA(jur.)-studerende, detaljeret og sprogligt stærk på dansk og engelsk. Du trives med selvstændig opgaveløsning, er proaktiv, struktureret og kan formidle komplekst juridisk stof til ikke-jurister. Kendskab til musikrettigheder og GDPR er en fordel. Det forventes, at du kan være i stillingen i minimum to år.
Arbejdstid og opstart
Ca. 15 timer ugentligt efter aftale og under hensyn til studiet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – gerne med opstart i december 2025.
Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected]. Angiv “Stud. jur/Stud.HA.jur” i emnefeltet. Ansøgningsfrist: 17. november 2025. Spørgsmål kan rettes til [email protected].
Arbejdssted
Vognmagergade 7, 6., 1120 København K.