Gennemsigtighedskrav efter AI-forordningens artikel 50: anvendelsesområde og nøglepligter
EU-Kommissionen har offentliggjort udkast til retningslinjer for, hvordan gennemsigtighedsforpligtelserne i AI-forordningens artikel 50 skal fortolkes og efterleves. Kravene rammer både udbydere og anvendere af bestemte AI-systemer og bliver gældende fra 2. august 2026.
Artikel 50 indeholder både oplysningspligter for interaktive systemer og mærkningspligter for AI-genereret eller manipuleret indhold, samt særlige regler for følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering. Retningslinjerne præciserer, hvornår pligterne udløses, og hvordan informationen skal gives.
Artikel 50 opstiller fire særskilte gennemsigtighedspligter:
- Interaktive AI-systemer: Brugeren skal informeres om, at vedkommende interagerer med et AI-system.
- Syntetisk audio, billede, video eller tekst: Output skal markeres og kunne detekteres som AI-genereret eller manipuleret.
- Følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering: De berørte personer skal informeres om anvendelsen.
- Deepfakes: Anvendere skal tydeligt oplyse, at indholdet er kunstigt skabt eller manipuleret.
Interaktive systemer og undtagelsen om åbenbarhed
Retningslinjerne afklarer, at oplysningspligten for interaktive systemer forudsætter en tovejskommunikation mellem menneske og system, som kan være auditiv, visuel eller fysisk. Klassiske eksempler er kundeservice-chatbots.
Undtagelsen, hvorefter oplysning kan udelades, hvis det er åbenbart, at brugeren taler med en maskine, fortolkes restriktivt. Virksomheder bør derfor som udgangspunkt altid give en eksplicit og fremhævet meddelelse.
Deepfakes og syntetisk indhold: definition, undtagelser og praksis
Deepfakes omfatter AI-genereret eller -manipuleret audio, video eller billeder, der realistisk ligner personer, steder, objekter, enheder eller begivenheder og vil kunne fremstå som ægte. Fantasielementer, der åbenlyst strider mod naturens love, falder udenfor.
Mindre tekniske forbedringer af eksisterende materiale, fx støjreduktion eller baggrundsredigering, udløser ikke deepfake-kravet. EU’s kodeks for gennemsigtighed angiver standardiserede ikoner og tekstlabels samt vejledning om placering og udformning.
Efterlevelse i praksis og sanktioner ved manglende opfyldelse
Informationen skal gives senest ved første interaktion eller eksponering, være klar, letforståelig og tydeligt adskilt fra øvrigt indhold samt opfylde tilgængelighedskrav. Skjulte oplysninger i manualer eller dybt i menuer, eller alene i vilkår og betingelser, er ikke tilstrækkelige. En åbningshilsen i en chatbot, der tydeligt angiver, at svaret kommer fra et AI-system, vil typisk opfylde kravet.
Ved overtrædelser kan der efter artikel 101 pålægges betydelige bøder, herunder omsætningsbaserede sanktioner. Se AI-forordningen på EUR-Lex. Læs Kommissionens udkast til retningslinjer på digital-strategy.ec.europa.eu og kodeks for gennemsigtighed på digital-strategy.ec.europa.eu.
