Udbuds- og kontraktjurist til MitID – offentlige IT-udbud og kontrakter
Som udbuds- og kontraktjurist i Kontor for MitID i Digitaliseringsstyrelsen får du et centralt ansvar i forberedelsen af det næste store udbud for MitID. Rollen kombinerer udbudsret, kontraktret og samarbejde på tværs af jura, forretning og teknologi – i tæt samspil med finanssektoren.
Arbejdsopgaver
Din kerneopgave er at sikre retning og rammer for det kommende MitID-udbud. Du planlægger udbudsstrategien, rådgiver om udbudsform og kontraktmodel og kvalitetssikrer det juridiske materiale, hvor jura og forretning mødes.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Planlægning og fremdrift i udbudsstrategien, inkl. valg af udbudsform og kontraktmodel
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsdokumenter og kontrakter
- Rådgivning af projektledere og interessenter om udbudsret, kontraktvilkår og leverandørstyring
- Tæt samarbejde med tekniske eksperter og partnere – brobygning mellem jura, teknologi og forretning
Organisering og samarbejde
Du bliver en del af Kontor for MitID, der forvalter løsningen i partnerskab med finanssektoren. Du arbejder i et tværfagligt miljø med jurister, UX-designere og it-specialister, hvor faglig sparring og samarbejde prioriteres højt. Læs mere på digst.dk/It-loesninger og MitID.dk.
Kvalifikationer
Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. og har et stærkt fagligt drive. Erfaring med udbud af store, komplekse it-kontrakter eller andre samfundskritiske løsninger er en klar fordel.
Du passer til rollen, hvis du:
- Har praktisk erfaring med udbud af større IT-leverancer og kontraktstyring
- Arbejder struktureret og selvstændigt med blik for både jura og forretning
- Trives i tværfagligt samarbejde og kan kommunikere klart skriftligt og mundtligt
Ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med forventet tiltrædelse 1. april 2026. Arbejdssted er Landgreven 4, 1301 København K, tæt ved Kongens Nytorv. Ansættelse sker efter overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Ansættelse forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele ansættelsesperioden. Du vil i forbindelse med ansættelse blive bedt om at fremvise privat straffeattest.
Arbejdsplads
Digitaliseringsstyrelsen er en styrelse under Digitaliseringsministeriet med cirka 600 medarbejdere og ansvar for Danmarks digitale udvikling. Du kan læse mere på digst.dk.
Ansøgning og frister
Ansøg med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest 1. februar 2026. Der planlægges samtaler i uge 6 og 8.
Kontakt
Spørgsmål kan rettes til souchef Thomas Søderberg på e-mail thoer@digst.dk eller telefon 33 95 11 91. Send gerne SMS eller læg besked for opkald.