Arbejdstilrettelæggelse

Medarbejdere, der primært plejer et handicappet barn, er omfattet af forbuddet mod indirekte forskelsbehandling. Arbejdsgivere skal konkret vurdere og dokumentere rimelige tilpasninger af arbejdstid og arbejdssted og afvise kun, hvis løsningen medfører en uforholdsmæssig byrde.

Generaladvokaten ved EU-Domstolen foreslår, at pligten til rimelige tilpasninger kan omfatte medarbejdere, der som primær omsorgsperson passer et barn med handicap. Det kan udvide arbejdsgiveres ansvar for fleksibel arbejdstid og opgavejustering, hvis Domstolen følger forslaget.

En faglig voldgift fastslår, at en arbejdsgiver ikke skulle tilbyde en ekstra hjemmearbejdsdag til en fleksjobansat med handicap, fordi behovet udsprang af længere transporttid efter medarbejderens flytning. Pligten til rimelige tilpasninger gælder kun, når behovet kan knyttes til handicappet.

En faglig voldgift fastslår, at faste status- og budgetmøder kan afskære en specialkonsulent fra at være selvtilrettelægger. Kun reel kontrol over både arbejdstidens længde og planlægningen udløser undtagelse fra 48-timersreglen og pligten til tidsregistrering.