Gælder tilpasningsforpligtelsen i forhold til medarbejdere med børn, der har et handicap?

Gælder tilpasningsforpligtelsen i forhold til medarbejdere med børn, der har et handicap?

Generaladvokaten ved EU-Domstolen foreslår, at pligten til rimelige tilpasninger kan omfatte medarbejdere, der som primær omsorgsperson passer et barn med handicap. Det kan udvide arbejdsgiveres ansvar for fleksibel arbejdstid og opgavejustering, hvis Domstolen følger forslaget.

Generaladvokaten ved EU-Domstolen foreslår, at arbejdsgiveres pligt til at foretage rimelige tilpasninger kan omfatte medarbejdere, som yder hovedparten af plejen til et barn med handicap. Hvis Domstolen følger denne linje, vil det udvide arbejdsgiveres forpligtelser i sager om indirekte forskelsbehandling, også når medarbejderen ikke selv er handicappet.

Sagens ramme

EU-retten forbyder forskelsbehandling på grund af handicap, og der gælder allerede beskyttelse mod såkaldt afledt (associativ) direkte forskelsbehandling, når en medarbejder behandles ringere på grund af et nærtstående barns handicap. Den verserende sag angår en italiensk medarbejder, der gjorde gældende, at manglende fleksibilitet i arbejdstid og opgaver indirekte stillede hende ringere som primær omsorgsperson.

Den nationale domstol forelagde præjudicielle spørgsmål om rækkevidden af både forbuddet mod indirekte forskelsbehandling og arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse. Kernen er, om disse regler også beskytter medarbejdere, der er primære omsorgspersoner til et handicappet barn.

Generaladvokatens vurdering

Generaladvokaten konkluderer, at personer uden eget handicap kan påberåbe sig forbuddet mod indirekte forskelsbehandling, når de varetager hovedparten af et handicappet barns pleje. Efter hans opfattelse giver ordlyden i EU-reglerne ikke grundlag for at skelne mellem direkte og indirekte beskyttelse i den situation.

Videre anføres, at formålet med tilpasningsforpligtelsen netop er at forebygge indirekte forskelsbehandling, hvorfor pligten også kan udstrækkes til denne medarbejdergruppe. Eksempler på hensigtsmæssige foranstaltninger kan være justering af arbejdstid eller omfordeling af opgaver. Pligten rækker dog ikke videre end til det, der ikke pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig byrde, vurderet efter virksomhedens forhold.

Konsekvenser for danske arbejdsgivere

Skulle EU-Domstolen tilslutte sig forslaget, må danske arbejdsgivere forberede sig på en bredere vurderingspligt, når en medarbejder som primær omsorgsperson for et handicappet barn anmoder om tilpasninger. Det ændrer ikke på proportionalitetskravet, men skærper behovet for en systematisk, dokumenteret proces.

I praksis bør arbejdsgivere styrke processer for at identificere behov, afsøge realistiske løsninger og foretage en proportionalitetsvurdering, eksempelvis gennem følgende tiltag:

  • Etabler en struktureret tilpasningsdialog, der klarlægger omsorgsbehov og arbejdsfunktioner.
  • Vurder konkrete foranstaltninger som fleksibel arbejdstid, mødeplanlægning og opgavejustering.
  • Dokumentér proportionalitetsvurderingen, herunder virksomhedens ressourcer og driftsmæssige hensyn.
  • Følg op løbende og justér tilpasninger i takt med ændrede behov.

Dommen afventes. Indtil da kan arbejdsgivere med fordel gennemgå interne politikker og træning, så håndtering af sådanne anmodninger sker ensartet og sagligt.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.