Medarbejdere har som udgangspunkt ret til bibeskæftigelse efter ansættelsesbevisloven § 7. Loyalitetspligten består dog uændret, og konkurrerende handlinger kan føre til bortvisning. Retspraksis understreger behovet for konkret interesseafvejning og opdaterede kontrakter.

Arbejdsretten fastslår, at “midlertidigt” i vikarloven skal forstås bredt. Selv længerevarende og gentagne udsendelser kan være omfattet, hvis intentionen er midlertidig. Manglende saglig begrundelse kan sanktioneres, men ændrer ikke lovens anvendelse. Arbejdsgiver blev frifundet.

Medarbejderes ret til bibeskæftigelse er styrket med ansættelsesbevisloven § 7, men loyalitetspligten består. Retspraksis viser, at kun grov og konkurrerende adfærd kan bære en bortvisning. Arbejdsgivere bør opdatere kontrakter og indføre snævre, saglige undtagelser.

Arbejdsretten fastslår, at udsendelser fra vikarbureau til brugervirksomhed som udgangspunkt er midlertidige – også ved flere forlængelser uden slutdato. Vikarforholdet var derfor omfattet af vikarloven, og brugervirksomheden blev ikke arbejdsgiver. Fokus skærpes på § 3, stk. 4.