Dataminimering

Datatilsynet udvider Brøndby IF’s tilladelse til ansigtsgenkendelse: Teknologien kan nu bruges ved udekampe og på baggrund af CCTV-billeder til registrering af tilskuere, der bryder ordensreglementet. Krav om GDPR-compliance og hensyn til tv-overvågningsloven § 4 c fastholdes.

EDPB igangsætter nye retningslinjer for AI og databeskyttelse med Datatilsynet som medforfatter. Samtidig vedtages en fælles klageformular og endelige anbefalinger for ansøgning og godkendelse af Binding Corporate Rules. Virksomheder bør styrke compliance, dokumentation og risikovurderinger.

Virksomheder kan i rekruttering behandle ansøgerdata på legitim interesse, mens samtykke ikke kan bære referenceindhentning. Straffe- og børneattester indhentes sent og slettes hurtigt, RKI kun ved betroede stillinger. Klare slettefrister og gennemsigtighed er afgørende.

EU har vedtaget løngennemsigtighedsdirektivet med implementeringsfrist i Danmark inden juni 2026. Reglerne skal mindske kønsbestemte lønforskelle og vil øge kravene til løntransparens, dokumentation og processer. Arbejdsgivere bør allerede nu forberede governance, data og GDPR-compliance.

Datatilsynet retter kritik mod en arbejdsgiver for at have delt unødvendige detaljer om en afskedigelse internt. Afgørelsen præciserer grænsen for legitim interesse, dataminimering og modtagerkreds og markerer vigtigheden af need-to-know og neutral intern kommunikation.

Finanstilsynet åbner for bredere brug af MitID som kontrolkilde i kundekendskabsprocedurer. Klienter og reelle ejere kan nu verificeres med MitID i sager uden skærpede procedurer. Ændringen letter KYC-arbejdet for advokatvirksomheder, men de øvrige AML-krav består.

Datatilsynet skærper praksis for databeskyttelse i ansættelsesforhold: Samtykke er sjældent gyldigt, og arbejdsgivere skal bruge legitim interesse eller offentlig myndighedsudøvelse ved referencer, straffeattester og medarbejdermateriale. Fokus er på gennemsigtighed, proportionalitet og dataminimering.

Datatilsynet godkender Radius’ timebaserede fjernaflæsning og indberetning af elforbrugsdata som en retlig forpligtelse efter GDPR art. 6, stk. 1, litra c. Artikel 25 finder ikke anvendelse, og behandlingen vurderes proportional, da kontrol af individuelle måleværdier er nødvendig.

Baggrundstjek i rekruttering kræver et klart behandlingsgrundlag og en konkret interesseafvejning. Virksomheder bør begrænse indsamlingen, informere ansøgere og fastsætte sletningsfrister. Etabler interne retningslinjer for straffeattester, RKI, ID-kontrol og sociale medier.

Datatilsynet godkender, at en arbejdsgiver kan dele navn, jobtitel og CPR-nummer med PET og FE for at opnå sikkerhedsgodkendelse uden samtykke. Samtykke er sjældent frivilligt i ansættelsesforhold; behandlingen kan baseres på legitim interesse og behov for entydig identifikation.

Datatilsynet godkender Skattestyrelsens deling af arveoplysninger med Gældsstyrelsen. Delingen var lovlig efter GDPR, da formålene er tæt forbundne med statens provenu, og der var klar hjemmel i skattekontrolloven og gældsinddrivelsesloven. Ingen krænkelse af forvaltningsloven § 32.

Datatilsynet kritiserer en arbejdsgiver for at dele detaljer om en afskedigelse bredt internt. Interne meddelelser skal hvile på legitim interesse, være nødvendige og dataminimerede. Ofte er en neutral orientering og en snæver modtagerkreds det korrekte valg.

Advokatrådet opretter en GDPR-styregruppe for at styrke advokatbranchens praktiske efterlevelse af databeskyttelsesreglerne. Gruppen prioriterer emner, udarbejder opdateret vejledning og praksisnære materialer med fokus på samspillet med god advokatskik og advokatetiske regler.

Datatilsynet kritiserer en arbejdsgiver for at dele detaljer om en afskedigelse i en fællesmail til hele arbejdspladsen. Kun relevante personer må orienteres, og dataminimering og proportionalitet efter GDPR går forud for hensynet til at forebygge rygtedannelse.

EU forbereder et nyt grundlag for dataoverførsler til USA baseret på TADPF og EO 14086 med krav om proportionalitet, et nyt klagesystem og virksomheds-certificering. Indtil en endelig tilstrækkelighedsafgørelse foreligger, skal SCC’er og TIA’er fortsat anvendes.

Udlejers frie lejervalg begrænses af diskriminationsreglerne. Sager viser, at annoncering, ventelister og husdyrforbud kan udløse godtgørelse, bl.a. ved afslag til lejere med servicehund. Samtidig kræver GDPR udtrykkeligt samtykke før deling af helbredsoplysninger over for øvrige lejere.