Ny lov om tidsregistrering træder i kraft den 1. juli 2024

Ny lov om tidsregistrering træder i kraft den 1. juli 2024

Fra 1. juli 2024 skal arbejdsgivere registrere medarbejderes daglige arbejdstid i et objektivt og pålideligt system. Loven skærper dokumentationskrav, fastslår 48 timers grænse og stiller GDPR-krav om adgang og opbevaring. Undtagelser for selvtilrettelæggere kræver kontrakttillæg.

Fra 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere indføre et system til daglig tidsregistrering for at dokumentere overholdelse af reglerne om hviletid, pauser og maksimal ugentlig arbejdstid. Ordningen udspringer af EU’s arbejdstidsdirektiv og stiller krav om objektiv, pålidelig og tilgængelig registrering.

Omfang og hovedregler

Hovedreglen er, at den ugentlige arbejdstid i gennemsnit ikke må overstige 48 timer. Samtidig fastholdes kravene i arbejdsmiljøloven om mindst 11 timers daglig hvile og én ugentlig fridag. Registreringen kan begrænses til den samlede daglige arbejdstid; der kræves ikke minutiøs registrering af enkelttidspunkter.

Arbejdsgiveren vælger selv system, så længe det opfylder kravene til kvalitet og tilgængelighed. Løsninger kan spænde fra simple værktøjer til dedikerede systemer, hvis de understøtter dokumentation, kontrol og senere opgørelser.

Undtagelser og kontraktmæssige forhold

Visse grupper kan undtages, bl.a. medarbejdere, der reelt selv tilrettelægger arbejdet, typisk fordi arbejdsopgaverne ikke muliggør forudbestemt planlægning, eller fordi de udøver ledelsesbeføjelser. Anvendelse af undtagelsen forudsætter en konkret vurdering og bør dokumenteres i et tillæg til ansættelseskontrakten.

Der findes desuden særlige regler for blandt andet mobile lønmodtagere, natarbejde og arbejde med særlige risici. Undtagelserne er snævre og må ikke udvides ud over deres formål.

Tidsregistrering, GDPR og håndhævelse

Registreringerne er personoplysninger. Medarbejdere skal have adgang til egne data, og virksomheden skal sikre lovligt behandlingsgrundlag, formålsbegrænsning, dataminimering og passende sikkerhed. Oplysningerne skal opbevares, så gennemsnitlig ugentlig arbejdstid kan efterprøves over en længere periode.

Manglende efterlevelse kan føre til godtgørelse, bøder og påbud. Arbejdstilsynet kan gribe ind og begrænse muligheden for at overskride arbejdstidsgrænser. Praktisk bør virksomheder vedtage en klar politik for tidsregistrering, opdatere medarbejderhåndbog og standardkontrakter samt udpege eventuelle selvtilrettelæggere med skriftlig dokumentation.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.