Selvtilrettelæggere

En ny opmandskendelse fastslår, at undtagelsen for selvtilrettelæggere kun omfatter medarbejdere med betydelig og reel autonomi. Faste møder, stramme frister og dokumentationskrav gør arbejdstiden kontrollerbar, så 48-timers-reglen og registreringspligten gælder som udgangspunkt.

Kendelse præciserer, at undtagelsen for selvtilrettelæggere skal tolkes snævert: fleksibilitet er ikke nok uden fuld kontrol over arbejdstiden. Arbejdsgiver frifindes, fordi en lovlig 12-måneders referenceperiode i overenskomsten trækker gennemsnittet under 48 timer. Pligtig tidsregistrering skærper dokumentationskrav.

En ny voldgiftskendelse fastslår, at undtagelsen for selvtilrettelæggere skal fortolkes snævert. En specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger og var derfor omfattet af 48-timers reglen; der skete dog ingen overtrædelse, fordi referenceperioden var 12 måneder efter statens overenskomster.

Faglig voldgift fastslår, at en specialkonsulent i et ministerium ikke var selvtilrettelægger og derfor omfattet af 48-timersreglen. Ingen overtrædelse konstateret, da referenceperioden blev fastlagt til 12 måneder i tråd med opgørelsen af merarbejde.