En nyere opmandskendelse fra en faglig voldgift indsnævrer adgangen til at klassificere medarbejdere som selvtilrettelæggere og dermed undtage dem fra 48-timers-reglen og kravet om arbejdstidsregistrering. Kendelsen fastslår, at reel og betydelig autonomi over arbejdstid og opgavetilrettelæggelse er nødvendig; almindelig fleksibilitet er ikke nok. Arbejdsgivere må derfor som udgangspunkt sikre systematisk registrering og kontrol af arbejdstid, medmindre undtagelsen utvivlsomt er opfyldt.
Retsgrundlag og undtagelsen
Arbejdstidsdirektivet – gennemført i dansk ret – fastsætter en gennemsnitlig maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer over en firemåneders referenceperiode samt krav om dokumentation via arbejdstidsregistrering. Kun en snæver gruppe kan undtages som selvtilrettelæggere, fx visse højtstående ledere og specialister, hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller som reelt bestemmer den selv.
EU-Domstolens praksis og Europa-Kommissionens fortolkningsmeddelelse præciserer, at undtagelsen forudsætter væsentlig frihed uden faste ydre begrænsninger. Hvis arbejdet er bundet af møder, frister eller løbende rapporteringskrav, peger det imod, at arbejdstiden kan kontrolleres, og undtagelsen kan derfor ikke anvendes.
Sagens faktum og afgørelse
Sagen vedrørte en specialkonsulent på det statslige område, som ubestridt havde arbejdet mere end 48 timer ugentligt i to referenceperioder. Arbejdsgiveren anså hende for selvtilrettelægger med henvisning til mulighed for hjemmearbejde, fri planlægning af arbejdsdage, konsulentfridage og fleksibel placering af undervisning og frister.
Opmanden lagde imidlertid vægt på, at arbejdet var præget af faste og hyppige møder, stramme deadlines og krav om løbende dokumentation. Disse rammer begrænsede hendes faktiske autonomi og gjorde arbejdstiden målelig og kontrollerbar. Medarbejderen blev derfor ikke anset som selvtilrettelægger, og undtagelsen fandt ikke anvendelse.
Praktiske konsekvenser for arbejdsgivere
Kendelsen understreger, at undtagelsen er snæver og forudsætter dokumenterbar, betydelig selvbestemmelse over både arbejdstid og opgavetilrettelæggelse. Fleksibel mødetid, lejlighedsvis hjemmearbejde eller mulighed for at indhente timer er normalt utilstrækkeligt:
- Foretag en konkret vurdering af opgavernes karakter, mødernes hyppighed og friststyring.
- Sikr effektiv arbejdstidsregistrering og løbende kontrol for alle ikke-utvivlsomt undtagne.
- Opdater stillingsbeskrivelser og politikker, så reelle beføjelser og ansvar afspejles.
- Revurdér eksisterende klassifikationer og dokumentér grundlaget for undtagelser.
Fejlklassifikation indebærer risiko for brud på 48-timers-reglen med potentielle krav og tilsynsmæssige konsekvenser. Kendelsen giver et klart pejlemærke: Undtagelsen kræver omfattende autonomi; ellers gælder hovedreglerne om maksimal arbejdstid og registrering.
