En faglig voldgift fastslår, at undtagelsen for selvtilrettelæggere i arbejdstidsloven skal bruges restriktivt. Fleksible arbejdstider er ikke nok; der kræves væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen. Overenskomstens referenceperiode kan afgøre lovligheden af 48-timers gennemsnit.

Højesteret frifandt Aarhus Kommune, fordi en far, der mod betaling passede sin autistiske søn, ikke var lønmodtager. Retten lagde vægt på realitetsvurdering og fravær af instruktion og kontrol. 48-timers reglen var heller ikke overtrådt, da ekstra timer var selvinitierede.

En ny voldgiftskendelse fastslår, at en specialkonsulent ikke var selvtilrettelægger og derfor omfattet af 48-timersreglen og tidsregistrering. Kendelsen skærper kravene til reel selvbestemmelse over arbejdstiden og giver klare pejlemærker for arbejdsgiveres registreringspraksis.

Højesteret fastslår, at en far, der modtog honorar for 30 timers støtte til sin voksne søn, ikke var lønmodtager efter arbejdstidsloven. Manglende instruktion og kontrol fra kommunen udelukkede et tjenesteforhold, og 48-timers-reglen gav ikke krav på godtgørelse.