Arbejdstidsdirektivet

EU-Domstolen præciserer grænsen mellem arbejdstid og hviletid ved tilkaldevagter. Hjemmevagt kan tælle som arbejdstid, hvis restriktioner væsentligt begrænser friheden. Vurderingen er central for 48-timersreglen, hviletid og vagtplanlægning.

To samtidige fuldtidsansættelser udgør væsentlig misligholdelse, fordi arbejdsgiver kan forvente veludhvilede medarbejdere. Kommunen kunne dog ikke bortvise, da en tidligere tilkendegivelse om opsigelse med varsel skabte en berettiget forventning og udløste løn i opsigelsesperioden.

En faglig voldgift fastslår, at undtagelsen for selvtilrettelæggere i arbejdstidsloven skal bruges restriktivt. Fleksible arbejdstider er ikke nok; der kræves væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen. Overenskomstens referenceperiode kan afgøre lovligheden af 48-timers gennemsnit.

Ny arbejdstidslov med daglig tidsregistrering skærper virksomhedernes compliance, mens øremærket forældreorlov og afskaffelsen af Store Bededag ændrer den arbejdsretlige balance. Flere diskriminationssager og større fokus på whistleblowerordninger præger udviklingen.