Arbejdstidsdirektivet

EU-Domstolen slår fast, at tilkaldevagter kan være arbejdstid, når korte svarfrister og krav om ophold på et bestemt sted begrænser medarbejderens råderum. Arbejdsgivere bør justere politikker og tidsregistrering og sikre overholdelse af hviletid og 48-timers reglen.

EU-Domstolen slår fast, at transport mellem et fast mødested og skiftende arbejdssteder udgør arbejdstid for medarbejdere uden fast arbejdssted. Afgørelsen skærper kravene til tidsregistrering, hviletid og 48-timersreglen og kalder på justering af arbejdsgiveres politikker.

En faglig voldgift fastslår, at undtagelsen for selvtilrettelæggere i arbejdstidsloven skal bruges restriktivt. Fleksible arbejdstider er ikke nok; der kræves væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen. Overenskomstens referenceperiode kan afgøre lovligheden af 48-timers gennemsnit.

Ny arbejdstidslov med daglig tidsregistrering skærper virksomhedernes compliance, mens øremærket forældreorlov og afskaffelsen af Store Bededag ændrer den arbejdsretlige balance. Flere diskriminationssager og større fokus på whistleblowerordninger præger udviklingen.