Tvistighedsnævnet har i 2026 givet en lærling medhold i et lønkrav, fordi arbejdsgiveren ikke kunne dokumentere arbejdstiden. Nævnet lagde medarbejderens egne tidsregistreringer til grund, understøttet af forklaringer fra tidligere lærlinge. Sagen viser, at manglende registrering kan tippe bevisvurderingen markant til medarbejderens fordel.
Bevisbyrde og manglende tidsregistrering i løntvist
Når arbejdsgiveren ikke har indført et hensigtsmæssigt system og ikke kan fremvise objektive registreringer, får arbejdsgiveren vanskeligt ved at afkræfte et krav om overarbejde. Parts- og vidneforklaringer kan ikke erstatte systematisk dokumentation, og medarbejderens egne notater kan få afgørende vægt.
Afgørelsen indikerer en praktisk bevisbyrdeforskydning: Den, der bedst kan sikre dokumentation – arbejdsgiveren – bærer risikoen ved bevismangler. Konsekvensen kan være betaling af overarbejde og tillæg samt potentielt yderligere krav, hvis overenskomst eller kontrakt er overtrådt.
Der gælder ikke et automatisk omvendt beviskrav, men fraværet af interne registreringer svækker arbejdsgiveren. Er medarbejderens optegnelser konsistente og understøttet af forklaringer eller andre indicier, kan de blive lagt til grund.
Krav til tidsregistrering efter arbejdstidsdirektivet
Siden 1. juli 2024 skal danske arbejdsgivere have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der måler den daglige arbejdstid for hver medarbejder. Kravet følger den danske implementering af EU’s arbejdstidsdirektiv og gælder bredt på tværs af brancher og medarbejdergrupper, herunder lærlinge.
Systemet bør muliggøre retvisende registrering af start, slut og pauser samt give medarbejderen adgang til egne data. Konsistens mellem registreringer, lønudbetaling og eventuelle overenskomstregler er central for at forebygge tvister og sikre korrekt opgørelse af overarbejde.
Få GDPR helt ind under huden på kurset ’GDPR i praksis’
Læs mere her →Praktiske konsekvenser og anbefalinger til arbejdsgivere
Arbejdsgivere bør hurtigst muligt sikre implementering, driftskontrol og auditspor i tidsregistreringen. Klar procedure for efterregistrering og godkendelse, uddannelse af ledere og medarbejdere samt løbende validering af afvigelser reducerer bevisrisikoen.
Ved tvister bør arbejdsgiveren kunne fremlægge fulde registreringer og sporbar korrespondance om arbejdstid. Uden dette øges sandsynligheden for, at medarbejderens egen opgørelse lægges til grund, med økonomiske følger i form af efterbetaling, feriegodtgørelse og eventuelle godtgørelser.
