Højesteret har fastslået, at renter af kommuners krav på sygedagpengeregres skal beregnes efter erstatningsansvarslovens renteregel fra én måned efter, at kravet er opgjort. Et forsikringsselskab var dermed forpligtet til at forrente beløbet, selv om selskabet havde efterspurgt yderligere oplysninger uden at præcisere hvilke. Dommen placerer hjemlen i erstatningsansvarsloven – ikke i sygedagpengeloven – og understreger, at oplysninger fremsendt af skadelidtes advokat kan indgå ved vurderingen af regreskravet. En verserende sag ved Patienterstatningen ændrede ikke på rentestart, da skaderne var betydelige.
Renteudgangspunktet
Højesteret fandt ingen grund til at fravige erstatningsansvarslovens særlige rentebestemmelse til fordel for renteloven. Når en kommune har dokumenteret og opgjort udgiften til sygedagpenge, indtræder skyldnerens pligt til at betale renter efter en frist på én måned. Reglen knytter renten til opgørelsestidspunktet, ikke til et muligt senere forlig eller endelig skadeopgørelse.
Selskabet måtte lægge det samlede oplysningsgrundlag til grund, herunder materiale indsendt af skadelidtes repræsentant. At selskabet ikke præciserede, hvilke yderligere dokumenter der manglede, kunne ikke udskyde rentestarten. Den sideløbende behandling hos Patienterstatningen gav heller ikke udsættelse i en sag om alvorlig personskade.
Praktiske konsekvenser
For kommuner, der rejser regres, tydeliggør dommen, at en klar opgørelse og fremsendelse af relevante bilag udløser renter efter en måned. Forsikringsselskaber, der passivt afventer mere materiale uden konkret begrundelse, løber en rentemæssig risiko.
Proceshistorikken viser spændet: Byretten frifandt, landsretten tilkendte renter for en kortere periode, mens Højesteret gav fuldt medhold. Afgørelsen kan læses hos Højesteret: domstol.dk. Højesteret tog ikke stilling til betydningen af GDPR’s dataminimeringsprincip i denne sammenhæng.
