DI

Højesteret afviser henvisning til landsretten som første instans i tvist om funktionærs krav på forholdsmæssig fastholdelsesbonus. Sagen beror på konkret aftalefortolkning og forbliver i byretten. Retsplejeloven § 226 og funktionærloven § 17 a er centrale.

Forligsmanden samler de resterende private overenskomster i en mæglingsskitse, der sendes til urafstemning. Gennembrudsforlig sætter rammen for tre år med løn- og pensionsløft, styrket barsel og familieorlov, længere sygeløn og mere fleksibel afspadsering. Et nej kan udløse storkonflikt.

Forslaget om at hæve appelgrænsen i civile sager til mindst 50.000 kr. møder kritik for at svække to-instansprincippet og begrænse borgeres og virksomheders adgang til landsretten. Andre tiltag om fogedforretninger, specialisering og domsskrivning giver kun små gevinster. Der peges på behov for flere ressourcer.

En faglig voldgift om bortvisning førte til udskillelse af et uafklaret fortolkningsspørgsmål om ferieloven til domstolene. Opmanden fastslog, at principielle spørgsmål ikke afgøres ved faglig voldgift. Hovedtvisten fortsætter i voldgift, mens feriedelen kan blive prøvet ved domstolene.