It-ret

Sø- og Handelsretten gav BoligPortal medhold i, at platformens lejeboligdata er databasebeskyttet. ReDatas scraping og videreformidling krænkede rettigheder og overtrådte markedsføringslovens § 3. Retten lagde vægt på tydelige brugsvilkår efter ophavsretslovens § 11 b, stk. 2, og nedlagde forbud.

Lovprogrammet lægger op til en ny ret for beboere med parkeringsret til at opsætte elladestandere i etageejendomme, med klare afslagshjemler og fuld egenbetaling. Samtidig åbnes der for, at opsigelser, indsigelser og rykkere kan sendes via sikker digital post efter aftale.

Data Act pålægger cloududbydere at muliggøre skifte med højst to måneders varsel. Det udfordrer faste SaaS-abonnementer: forudbetalte beløb kan blive refusionspligtige, og bod ved førtidigt ophør skal være proportional og afspejle nettotab. Udbydere bør tilpasse vilkår nu.

Fra 2026 skal AI-genereret kode markeres i et maskinlæsbart format efter AI Act art. 50. Kommissionen anser kode som tekst, og ansvaret for mærkning ligger hos udbydere. Maskinlæsbarhed og grænsen for menneskelig bearbejdning er endnu uafklaret, men retningslinjer er på vej.

Sø- og Handelsretten fandt intet erstatningsgrundlag i sag mellem SoccerZoom ApS og AREA9 INVEST m.fl.: FLOW tilhørte ikke SoccerZoom, og de sagsøgte handlede loyalt ved forsøget på at overdrage platformen. Mange påstande blev afvist som uklare eller uden aktualitet.

Regeringen vil skærpe ophavsretsloven med præstationsbeskyttelse og værn mod digitalt genererede efterligninger. Danske Advokater støtter forslaget og efterlyser klarere kriterier for virkelighedsnærhed samt tydelige lovbemærkninger om vurderingen af artisters præstationer.

En norsk dom om et ERP-projekt understreger, at rettidig og præcis reklamation samt parternes passivitet kan afgøre misligholdelsesbeføjelser. Retten lagde vægt på mundtlig udsættelse af driftsstart, ikke-bindende prisestimat og kundens overtagne projektstyring.

En norsk dom viser, at kundens egen adfærd kan afskære ophævelse af en IT-udviklingskontrakt. Ikke-bindende estimater, scopeændringer og passiv betaling talte imod ophævelse, og manglende rettidig reklamation spærrer vejen. Klar kontrakt og dokumentation er afgørende.

Fra 30. juni 2025 udfaser flere banker Visa/Dankort for erhvervskunder, hvilket kan hindre betaling af retsafgifter på Minretssag.dk. Østre Landsret kan modtage bankoverførsel, hvis sagsnummer angives. Se opdaterede retningslinjer og bankoplysninger på domstol.dk.

ELI fremlægger principper og modelregler for digitale assistenter i forbrugeraftaler. Rammerne fastlægger tilskrivning, gennemsigtighed, informationspligt og brugerkontrol samt fordeling af ansvar mellem leverandører og tredjeparter med blik for EU-harmonisering og compliance.

Københavns Byret giver en kunde ret til at nedskalere et SaaS-abonnement i opsigelsesperioden og kun betale for aktive enheder. Afgørelsen bygger på per-enhed pris uden minimum og tidligere praksis. Sagen er anket; kontrakter bør præcisere delopsigelse og fakturering.

Sø- og Handelsretten afviser AI-genererede spørgsmål som grundlag for syn og skøn, når de bygger på ensidige inputs. AI kan bruges som almindeligt bevis, men vægten beroer på datakilde, transparens og neutral udformning af skønstemaet.

En britisk dom om et forsinket IT-integrationsprojekt placerer det overordnede leveranceansvar hos hovedleverandøren, selv ved tredjepartsfejl. Begge parter mistede krav pga. manglende varsel, reklamation og dokumentation. Klare klausuler og løbende bevisføring er afgørende.

NIS2-hovedloven er vedtaget med ikrafttrædelse 1. juli 2025. Loven præciserer, hvem der udgør ledelsen i både selskaber og myndigheder, og kræver registrering hos kompetente myndigheder senest 1. oktober 2025. Implementeringen er fortsat sektoropdelt.

Digital bogføring bliver obligatorisk fra 1. januar 2026 for personligt ejede virksomheder, foreninger og visse datterselskaber over omsætningsgrænsen. En evaluering viser lavere omkostninger og større gevinster. Få overblik over krav, undtagelser og officielle kilder.

AI-forordningens artikel 4 forpligter udbydere og idriftsættere til at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI‑færdigheder på tværs af værdikæden. Kravet er risikobaseret, men gælder alle systemer. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler målrettet træning; ingen direkte sanktion, men klare compliance‑gevinster.