AI-forordningens regler om mærkning af visse typer AI-indhold gælder nu

AI-forordningens regler om mærkning af visse typer AI-indhold gælder nu

Fra 2. august 2026 skal AI-genereret og AI‑manipuleret indhold mærkes efter AI‑forordningen. EU har lanceret frivillige ikoner som fælles løsning. Få overblik over pligterne, hvor de gælder, og hvilke skridt virksomheder bør tage for at sikre korrekt og dokumenteret efterlevelse.

Gennemsigtighed og mærkningspligt under AI-forordningen

Fra 2. august 2026 gælder AI-forordningens gennemsigtighedskrav i en række situationer, hvor indhold er skabt eller ændret ved hjælp af kunstig intelligens. Forpligtelsen retter sig mod offentliggjort tekst, billeder, lyd og video, når indholdet er AI-genereret eller AI-manipuleret, herunder deepfakes.

Kravet betyder, at brugere tydeligt skal informeres om, at AI har været anvendt. Mærkningen skal være klar og let forståelig for målgruppen. Reglerne gælder på tværs af kanaler, fx sociale medier, hjemmesider og pressemateriale, når situationen er omfattet af forordningens gennemsigtighedsbestemmelser.

EU’s frivillige ikoner og Code of Practice

Europa-Kommissionen har introduceret tre standardikoner, der kan anvendes som fælles, genkendelig mærkning. Ikonerne dækker henholdsvis grundlæggende AI-mærkning, fuldt AI-genereret indhold og delvist AI-ændret indhold. Materialet er udarbejdet som led i Kommissionens Code of Practice on Transparency of AI-Generated Content og kan ses her: Code of Practice on Transparency of AI-Generated Content.

Anvendelsen af EU-ikonerne er frivillig. Virksomheder kan vælge andre løsninger, hvis mærkningen samlet set opfylder AI-forordningens krav om tydelig og informativ oplysning til brugerne. En oversigt over ikonerne findes her: EU-ikoner til mærkning af AI-genereret indhold.

Anvendelsesområder og afgrænsninger

Gennemsigtighedskravene er særligt relevante, når organisationer offentliggør indhold i kanaler med bred brugerflade og høj spredning. Det omfatter blandt andet markedsføring på sociale medier, visuelle elementer på hjemmesider, AI-genererede illustrationer, informationsfoldere og pressemeddelelser samt indhold om forhold af offentlig interesse.

Selve ikonerne skaber ikke i sig selv en retlig pligt, men afspejler en praksisnær standard for, hvordan mærkning kan udføres. Pligten følger direkte af AI-forordningen. Derfor bør virksomheder fokusere på indholdets karakter og brugskontekst og sikre, at brugeren uden tvivl kan identificere AI’s rolle i det konkrete materiale.

Gør dit arbejde med sundhedsdata og AI lidt lettere efter Djøfs kursus

Læs mere her →

Praktiske skridt til efterlevelse

For at efterleve reglerne effektivt bør organisationer etablere en enkel, dokumenteret proces, der kan gentages på tværs af kanaler og kampagner. Følgende tiltag kan danne en robust baseline for governance og kontrol:

  • Identificer AI-systemer og anvendelser på tværs af forretningen.
  • Kortlæg hvor og hvordan generativ AI bidrager til indholdsproduktion.
  • Klassificer indholdstyper og afgør, hvornår mærkning udløses.
  • Udarbejd klare interne retningslinjer for formulering og placering af mærkning.
  • Beslut om EU’s standardikoner skal anvendes, og i hvilke scenarier.
  • Fastlæg formater for mærkning på tværs af tekst, billede, lyd og video.
  • Sikr versionsstyring og dokumentation af beslutninger og processer.
  • Træn relevante medarbejdere i krav, eksempler og gråzoner.

En tværfaglig tilgang, der involverer juridisk afdeling, kommunikation, IT og databeskyttelse, mindsker fejl og øger sporbarheden. Samtidig gør fælles standarder det lettere at skalere efterlevelsen og opdatere praksis, når vejledninger eller branchestandarder ændres.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.