Retsgrundlag for offentlig brug af AI og personoplysninger
Et udkast til "Lov om udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger i den offentlige forvaltning" er sendt i høring. Forslaget indfører en generel databeskyttelsesretlig hjemmel, så myndigheder lovligt kan udvikle og anvende AI-systemer, herunder beslutningsstøtte, på baggrund af personoplysninger som led i lovlige opgavevaretagelser. Lovudkastet er kortfattet, men præciserer rammen for, hvornår og hvordan AI kan anvendes i forvaltningen.
Modellen lægger op til, at ressortministrene fastsætter sektorvise foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og interesser. På grund af folketingsvalget kan forslaget bortfalde, men det forventes genfremsat i væsentligt samme form. Høringsmaterialet er tilgængeligt på Høringsportalen: hoeringsportalen.dk.
Digital Networks Act: harmonisering, single passport og frekvenser
EU-Kommissionens forslag til Digital Networks Act skal modernisere og harmonisere reglerne for net- og telesektoren i EU. Kernen er færre administrative byrder og en "single passport"-ordning, så teleselskaber kan levere tjenester på tværs af medlemsstater med kun én registrering. Initiativet skal understøtte investeringer i fiber- og mobilnet og dermed teknologier som AI og cloud.
Lovpakken fremmer også mere effektiv spektrumudnyttelse gennem frekvensdeling efter princippet "use it or share it" og åbner for tættere samarbejder mellem teleoperatører og indholds-, applikations- og cloududbydere. Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet og vil erstatte EU’s elektroniske kommunikationskodeks fra 2018. Læs mere i Kommissionens pressemeddelelse: ec.europa.eu, og i forslaget: digital-strategy.ec.europa.eu.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Hamburg-erklæringen og påvirkning af NIS2 og CER-forpligtelser
Danmark har sammen med ni andre europæiske lande tilsluttet sig Hamburg-erklæringen om styrket beskyttelse af offshore kritisk infrastruktur. Erklæringen forpligter parterne til tættere koordinering mellem militære, civile og private aktører for at modvirke sabotage, cyberangreb og hybride trusler rettet mod energiinfrastruktur til havs.
Selvom erklæringen ikke i sig selv skaber direkte retskrav, kan den få betydning for, hvordan eksisterende forpligtelser i bl.a. NIS2- og CER-reglerne fortolkes og efterleves i energi-, tele- og transportsektorerne. Private operatører af havbaseret infrastruktur positioneres dermed som en integreret del af den samlede sikkerhedsarkitektur. Erklæringen kan læses her: bundesregierung.de.
