Mindstelønsdirektivet

EU-Domstolen begrænser mindstelønsdirektivets rækkevidde uden at ændre den danske overenskomstmodel, Arbejdsretten kræver kompensation ved lavere vikar-løn, og Højesteret præciserer både 120-dages-reglen og afgrænsningen af arbejdsskader under pendling.

EU-Domstolen ophæver dele af artikel 5 i mindstelønsdirektivet som direkte indgreb i lønfastsættelsen. Resten består. For Danmark, der bygger på overenskomster, er effekten begrænset, men dommen præciserer klart TEUF art. 153, stk. 5.

EU-Domstolen fastholder mindstelønsdirektivet, men annullerer to bestemmelser om bindende kriterier og automatisk indeksering. Danmark berøres ikke direkte, da løn fastsættes via overenskomster. Implementering kræver fokus på procedureregler og dokumentation af indsatsforpligtelser.

EU-Domstolen har delvist annulleret mindstelønsdirektivets artikel 5, fordi visse procedureregler greb direkte ind i national løndannelse. Øvrige bestemmelser står ved magt, herunder kravet om handlingsplan ved lav overenskomstdækning. Danmark vurderes allerede at være i overensstemmelse.