Sagsbehandlingstid

Retsplejerådet vil gøre retsmægling til standard på den digitale sagsportal og indføre formøder om muligheden. Samtidig kritiseres en højere beløbsgrænse i småsager, fordi begrænset retshjælpsdækning i forberedelsen kan efterlade flere parter uden kvalificeret rådgivning.

Ventetiderne ved domstolene er steget markant, og Danmark ligger i EU’s bund for udgifter og antal dommere pr. indbygger. En analyse anbefaler flerårig finansiering, flere dommere og administrative medarbejdere samt permanente midler til bunkebekæmpelse og afskaffelse af omprioriteringsbidraget.

De første forslag fra Rørdam-udvalget ventes kun at have begrænset effekt på domstolenes ventetider. Advokatrådet advarer mod at hæve grænsen for nævningesager og indføre brede tilståelsesrabatter uden merressourcer, da det kan undergrave retssikkerheden.

Højesteret afviste, at domstolene kan fastsætte frist for Rigsadvokatens afslutning af en udleveringsundersøgelse. Retsplejeloven § 718 b gav ingen hjemmel, og EMRK art. 6 gav ikke krav på frist. Afgørelsen bekræfter begrænset domstolskontrol med sagsforløbet i udleveringssager.

Beløbsgrænsen sænkes i en ny supplerende ordning, og flere virksomheder får adgang til fast track-certificering. Positivlisten kan udvides af a-kasser og regionale råd med minimumsperiode for stillinger. Jobopslag på Jobnet og EURES forbliver et centralt krav.

Ekstra midler på finansloven skal afkorte sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Bevillingen muliggør flere dommere og støttefunktioner nu, men langsigtet kapacitetsopbygning kræver en flerårsaftale og betydelige yderligere investeringer for at sikre retssikkerheden.

Lovændringen sænker lønkravet via en supplerende beløbsordning, sænker fast track-grænsen til 10 fuldtidsansatte, giver tre års jobsøgningsophold til dimittender og udvider både positivlisten og Startup Denmark. SIRI oplyser markant hurtigere sagsbehandling på fast track.

En samlet kreds af aktører på retsområdet kræver en straks-pakke til domstolene for at nedbringe ventetiderne. De foreslår at fastholde sidste års bevillingsniveau, gøre midler til bunkebekæmpelse permanente og afskaffe omprioriteringsbidraget for at styrke retssikkerheden og overholde EMRK art. 6.

Fem retsaktører kræver en strakspakke på finansloven for at stoppe voksende sagsbunker ved domstolene. De vil fastholde 2022-niveauet, gøre bunkemidler permanente, afskaffe omprioriteringsbidraget og tilføre ekstra midler til nye ansættelser for at sikre rimelige sagsbehandlingstider.

Rekordlange ventetider og et ansættelsesstop i Københavns Byret forlænger sagsforløb markant. Regeringen vil forenkle retsplejen, men uden flerårig finansiering og et kapacitetsløft med flere dommere, dommerfuldmægtige og støttefunktioner risikeres udhulet retssikkerhed.

Danske Advokater vil støtte et søgsmål mod Domstolsstyrelsen om reglen, der stopper retsmæglere ved 70 år. Organisationen mener, at aldersgrænsen savner lovhjemmel og strider mod forskelsbehandlingsloven og EU-direktiv 2000/78/EF, og at reglen svækker retsmæglingens kapacitet.

Advokatrådet opfordrer til lovændring af opkrævningsreglerne: Skatteydere, der vinder i første instans men taber i Højesteret, kan blive mødt af renter, som overstiger kravet, uden mulighed for deponering. Højesteret opfordrer samtidig lovgiver til at adressere problemet.

Ordregivere skal fremover indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, før de afgør, om en virksomheds pålidelighedsdokumentation er tilstrækkelig. Kravet gælder for udbud offentliggjort efter 1. januar 2023 og kan forlænge tidsplaner, selv om beslutningen fortsat er ordregivers.