TEUF art. 153

EU-Domstolen begrænser mindstelønsdirektivets rækkevidde uden at ændre den danske overenskomstmodel, Arbejdsretten kræver kompensation ved lavere vikar-løn, og Højesteret præciserer både 120-dages-reglen og afgrænsningen af arbejdsskader under pendling.

EU-Domstolen fastholder mindstelønsdirektivet, men annullerer to bestemmelser om bindende kriterier og automatisk indeksering. Danmark berøres ikke direkte, da løn fastsættes via overenskomster. Implementering kræver fokus på procedureregler og dokumentation af indsatsforpligtelser.

EU-Domstolen har ophævet den del af mindstelønsdirektivet, der oplister kriterier for fastsættelse af lovbestemt mindsteløn, men fastholder resten. Danmark får delvist medhold, mens pligten til at styrke kollektive forhandlinger og proceskrav om arbejdsvilkår består.

Nye regler skærper kravene til kønsbalance i ledelsen hos børsnoterede selskaber, udvider Arbejdstilsynets beføjelser til entreprenørstop og forhøjer bøder ved grove arbejdsmiljøbrud. Samtidig anbefaler EU’s generaladvokat at annullere mindstelønsdirektivet grundet manglende kompetence.