Tidsbegrænset ansættelse

Højesteret fastslår, at langvarige vikariater kun er lovlige, hvis midlertidigheden kan dokumenteres med objektive grunde. Ingen fast tidsgrænse, men uden bevis kan medarbejderen blive omfattet af funktionærloven med krav på løn under sygdom og i opsigelsesperioden.

Højesteret slår fast, at vikarer omfattet af vikarloven ikke også er funktionærer. Midlertidighed beror på en konkret, dokumenteret begrundelse – ikke på varighed, antal forlængelser eller driftsopgaver alene. Manglende bevis kan udløse funktionærrettigheder og godtgørelse.

Højesteret fastslår, at vikarer omfattet af vikarloven som udgangspunkt ikke er funktionærer. Skillelinjen går ved, om udsendelsen er reelt midlertidig. Afgørelsen skærper fokus på varighed, tilknytning og arbejdsopgaver og kan ændre rettigheder om opsigelse, godtgørelse og sygdom.

Højesteret fastslår, at lange vikarforløb fortsat kan være midlertidige efter vikarloven, hvis forlængelserne er objektivt begrundet. Samtidig præciseres afgrænsningen til funktionærloven og Arbejdsrettens enekompetence i spørgsmål om overenskomster.