Transparens

Åben høring i Retsudvalget om samtykkeloven fremhæver uklarheder om afklaringspligt, bevisførelse og forsæt i § 216-sager. Eksperter efterlyser klarere lovtekst, bedre data og styrkede processuelle rettigheder, mens Justitsministeriet varsler en evaluering af retspraksis.

Danmark har indført CSRD i årsregnskabsloven med udvidede ESG-krav, dobbelt væsentlighed, ESRS-standarder og revisionspligt med begrænset sikkerhed. Kravene indfases fra 2024–2026, indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen og ledsages af forhøjede størrelsesgrænser.

Datatilsynet har holdt dialogmøde med Rejsekort & Rejseplanen om den nye app. Der er ikke indledt en undersøgelse, men tilsynet anbefaler fokus på databeskyttelse gennem design, korrekt behandlingsgrundlag, dataminimering og tydelig brugeroplysning før udrulning til flere brugere.

CSRD udvider bæredygtighedsrapportering til flere selskaber og værdikæder, kræver digital datatagging og bygger på dobbelt væsentlighed. Rapporten skal revideres, og dansk implementering i årsregnskabsloven forventes. Virksomheder bør allerede nu strukturere data og governance.

Advokatnævnet lancerer en offentlig praksissamling med ca. 520 anonymiserede kendelser og domme om god advokatskik. Forbedret søgning og emneopdeling gør det lettere at forstå retsplejelovens standard, og samlingen opdateres løbende med nye afgørelser og artikler.

Klagenævnet for Udbud fastslår, at ordregivere i light-regimet kan vente med at offentliggøre detaljerede tildelingskriterier til efter prækvalifikation, medmindre kriterierne er usædvanlige eller har væsentlig markedsmæssig betydning. Kendelsen hæver klar minimumsstandard.

Datatilsynet udsender nye vejledninger om tv-overvågning målrettet offentlige myndigheder og boligorganisationer. Fokus er på lovligt behandlingsgrundlag, nødvendighed, skiltning, opbevaring og sikkerhed samt dokumentation, databehandleraftaler og DPIA. Publikationerne supplerer den tidligere vejledning til private.

EU’s politiske aftale om AI Act indfører en risikobaseret regulering af kunstig intelligens med omfattende dokumentations- og governancekrav. Dansk Erhverv advarer mod byrder for SMV’er og efterlyser klar grænsedragning mellem forbudte og højrisikosystemer samt proportionale krav til store sprogmodeller.

Datatilsynet præciserer rammerne for myndigheders brug af AI: klart behandlingsgrundlag, dataminimering og formålsbegrænsning, menneskelig kontrol ved automatiserede afgørelser samt løbende monitorering i drift. GDPR art. 6 og supplerende hjemmel styrer hele livscyklussen.

Advokatrådet og Advokatsamfundet kræver en åben, grundig undersøgelse af forløbet bag de droppede sager om FE og PET. De henviser til Højesterets model for delvist lukkede døre, men vurderer, at en lukket kommission ikke genskaber tilliden. Politisk indsigt og offentlig rapportering efterlyses.

EDPB har pålagt det irske datatilsyn at gennemføre endelige foranstaltninger i Meta-sagen om adfærdsbaseret markedsføring. Samtidig vurderes Metas nye model med enten betaling eller fortsat målretning. Datatilsynet i Danmark følger sagen med fokus på grundlag, samtykke og transparens.

EDPB har indført et EU/EØS-dækkende forbud mod Metas adfærdsbaserede annoncer, fordi kontrakt og legitim interesse ikke kan bære profilering. Kun samtykke resterer, men pay-or-consent udfordrer frivilligheden. Virksomheder bør omstille til samtykkebaserede eller kontekstuelle løsninger.

EDPB har godkendt certificeringskriterier fremsendt af et hollandsk organ, hvilket baner vejen for praktisk GDPR‑certificering i EØS. Ordninger kræver godkendte kriterier hos den nationale tilsynsmyndighed og opfyldelse af Datatilsynets akkrediteringskrav.

Registrerede AIFM’er er ikke fritaget for SFDR, RTS og Taksonomi. Trods lempeligere krav i FAIF-loven skal bæredygtighedsoplysninger gives i prækontraktuelle dokumenter, periodiske rapporter og på hjemmesiden via analog anvendelse – understøttet af ESMA og Finanstilsynet.

ESRS gør CSRD operationel med direkte gældende rapporteringskrav i EU. Fra 1. januar 2024 skærpes kravene til ESG-rapportering, og data fra hele værdikæden skal med. Først rammes store børsnoterede og statslige selskaber, mens sektorspecifikke standarder følger efter.

Datatilsynet skærper rammerne for direkte markedsføring: Samtykker skal være informerede og granulerede på tværs af formål og kanaler, og brug af legitime interesser kræver en LIA. Vejledningen øger kravene til dokumentation, slettefrister og håndtering af profilering af børn.