EU’s nylige håndhævelsestrend på sanktionsområdet skærper kravene til danske virksomheder. Domme fra Nederlandene og Tyskland viser betydelige straffe og konfiskation ved omgåelse, mens EU-Domstolen præciserer, at bindende oprindelsesoplysninger fra tredjelande ikke kan lægges til grund uden videre. Samtidig udbygges de materielle krav via Kommissionens FAQ og den kontraktuelle “No Russia”-klausul, hvilket samlet kræver dokumenteret, risikobaseret due diligence i hele leverandørkæden.
Skærpet håndhævelse i EU
I Rotterdam blev en bestyrelsesmedlem og hovedaktionær dømt for omgåelse ved levering af flydele til russiske slutbrugere gennem vildledende mellemled i tredjelande. Sagen byggede bl.a. på Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 om Rusland-sanktioner, som løbende er ændret. Se forordning (EU) nr. 833/2014.
Domfældelsen omfattede også hvidvask, og både personen og selskabet blev ramt af fængselsstraf, betydelige bøder samt konfiskation af kontanter, varelager og bankkonti. En sag ved Oberlandesgericht Stuttgart førte til syv års fængsel for eksport af maskineri egnet til våbenproduktion til en russisk producent. Forsendelser blev dirigeret via ikke-sanktionerede jurisdiktioner ved hjælp af falske tolddata, hvilket illustrerer, at slørede forsyningskæder og mellemmænd er et centralt sanktionsrisiko‑område.
Retlige konsekvenser og betydning i Danmark
EU-Domstolen fastslog i sag C-67/23, at EU’s kompetente myndigheder ikke er bundet af bindende oprindelsesoplysninger udstedt af tredjelande. En dansk importør kan derfor ikke alene støtte ret på en BOI fra et ikke‑EU land, men skal foretage en samlet, risikobaseret vurdering af hele forsyningskæden.
Danske domstole forventes at lægge vægt på andre medlemsstaters praksis ved fortolkningen af sanktionsreglerne. Samtidig pålægger den EU-indførte “No Russia”-klausul fra 2024 virksomheder at indarbejde aktive forpligtelser i leverandørkontrakter med parter i tredjelande for at forebygge tredjepartsomgåelse. Kommissionens konsoliderede FAQ giver fortolkningsbidrag og bør indgå i compliancegrundlaget. Læs den konsoliderede FAQ her.
Praktiske tiltag for compliance
Ledelse og nøglepersoner er særligt eksponerede og forventes at være opdateret. Et internt complianceprogram (ICP) med klare roller, beslutningsspor og dokumentation er nødvendigt, men skal suppleres af løbende risikovurderinger, screening og kontraktuelle kontrolmekanismer over for både direkte modparter og intermediærer, herunder finansielle aktører.
For at omsætte kravene til drift anbefales følgende elementer som minimum at indgå i program og kontrakter:
- Risikobaseret due diligence af kunder, leverandører og finansielle mellemled på tværs af geografi, varer, tjenester og teknologier.
- Kontraktuelle klausuler, herunder “No Russia” og revisions- og ophørsrettigheder ved manglende efterlevelse.
- Handels- og sanktionsscreening mod lister, CHP‑varer, end‑use/end‑user‑checks samt overvågning af afvigende betalings- og logistikmønstre.
- Dokumentation, sporbarhed og bevaringspolitikker, der kan forelægges tilsynsmyndigheder.
- Træning, incident‑håndtering og eskalationsprocedurer for hurtigt at afbøde overtrædelser.
Endelig indeholder regimerne en tværgående “best efforts”-forpligtelse, bl.a. i Rusland‑sanktionerne artikel 8a, som fordrer aktive bestræbelser på at forhindre omgåelse i hele værdikæden.
