AI er blevet et centralt værktøj i advokatkontorer, men det ændrer ikke på, at ansvaret for arbejdet bliver hos advokaten. En nylig sag om et fejlbehæftet påstandsdokument viser, at automatisering kræver skærpet kontrol og fagligt skøn.
Ansvar ved brug af AI i advokatgerningen
Opgaver kan uddelegeres til medarbejdere, underleverandører og digitale værktøjer som AI, men ansvaret for indhold, korrekthed og etik kan ikke udliciteres. Advokaten skal sikre kvalitet og retlig holdbarhed før afsendelse til modpart eller domstol.
Pligten udspringer af god advokatskik, jf. retsplejeloven § 126, og omfatter kritisk gennemgang af kilder, henvisninger og faktum. AI kan effektivisere, men kan også skabe fejl eller hallucinationer, der kræver menneskelig validering.
Advokatnævnet og pligten til omhu i praksissøgning
Der findes endnu ingen kendelser, der direkte regulerer AI-brug. I en nævnssag understregede Advokatnævnet dog, at advokaten skal udvise omhu ved henvisning til praksis – også når søgningen sker via digitale værktøjer eller delegeres til andre.
Den rettesnor sætter rammen for ansvarlig AI-anvendelse: Professionelt skøn kan ikke sættes på autopilot. Se nævnets udtalelse her: Advokatnævnet.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Praktiske tiltag for AI og god advokatskik
Kernehensynene er klientbeskyttelse og respekt for domstole og myndigheder. Det kræver klare arbejdsgange, der dokumenterer og kontrollerer AI-bidrag.
Følgende tiltag kan reducere risiko og understøtte ansvarlig brug:
- Fastlæg interne retningslinjer for AI politik og anvendelsesgrænser
- Foretag kildekontrol og faglig kvalitetsgennemgang af AI genereret tekst
- Dokumentér søgninger, kilder og versionsspor i sagen
- Placér tydeligt kontrol og tilsyn ved delegation til medarbejdere og leverandører
Med disse kontroller kan AI’s fordele udnyttes uden at kompromittere faglighed og etik.
