Højesterets dom i sagen om KPMG Law fastlægger centrale rammer for advokaters samarbejde med andre virksomheder. Selv når ejerskabsreglerne i retsplejeloven er overholdt, kan et samarbejde stride mod god advokatskik, hvis det giver anledning til velbegrundet tvivl om advokatens uafhængighed, integritet eller evne til at iagttage fortrolighed. Dommen blev afsagt uden sanktion af hensyn til sagens nyhedsværdi, men den udstikker pejlemærker for fremtidigt tilsyn og for advokatvirksomheder, der overvejer netværks- eller samarbejdsaftaler.
Retligt udgangspunkt og dommens hovedlinjer
Efter retsplejeloven § 126 skal advokater optræde uafhængigt, integritetsfuldt og med respekt for fortrolighed. Reglerne om udøvelse af advokatvirksomhed, herunder forbud mod passiv kapitalinvestering, beskytter klientens tillidsforhold og skal forhindre uvedkommende interesser i at påvirke rådgivningen.
Højesteret fastslår, at et advokatsamarbejde kan være i strid med god advokatskik, hvis der med rimelig grund kan sås tvivl om, hvorvidt samarbejdet er foreneligt med kravene til uafhængighed og fortrolighed. Disciplinærmyndighederne behøver ikke påvise konkrete brud i klientforhold; det er tilstrækkeligt, at aftalegrundlag og faktiske forhold indikerer en reel risiko for kompromittering.
Centrale vurderingsmomenter
Dommen identificerer en række momenter, som i sammenhæng kan føre til, at et samarbejde anses for uforeneligt med god advokatskik. Vægten beror på en samlet vurdering af aftalekomplekset og de faktiske relationer mellem parterne:
- Magtforhold: Skæve vilkår, hvor advokatselskabet er underlagt direktiver eller kan opsiges vilkårligt med betydelig økonomisk skade.
- Integration og kontrol: Tæt indlejring i et netværk, der fastsætter kvalitetsstandarder og udøver kontrol med selve advokatarbejdet.
- Økonomisk binding: Vederlag, bodsbestemmelser og afhængighed af goodwill og omsætning, der skaber pres på uafhængigheden.
- Fortrolighed: Adgang til sagsmateriale for personer uden tavshedspligt efter straffeloven eller tilsvarende regler.
- Generelle forbehold: Standardforbehold om overholdelse af danske advokatetiske regler afhjælper ikke, hvis rækkevidden er uklar.
Vurderingen er fremadskuende og risikobaseret. Jo tættere bindingen angår kernen af advokatgerningen—valg af rådgivning, kvalitetskontrol og sagsbehandling—jo større sandsynlighed for, at rammerne for uafhængighed og fortrolighed overskrides.
Praktiske implikationer
Advokatvirksomheder bør gennemgå samarbejdsaftaler for magtasymmetrier, økonomiske incitamenter og kontrolmekanismer, der kan påvirke rådgivningen. Aftaler, som giver tredjeparter instruktionsbeføjelser eller adgang til sager uden klar og effektiv tavshedspligt, udgør en væsentlig risiko. Generelle henvisninger til advokatetiske regler er sjældent tilstrækkelige; konkrete undtagelser, governance og tekniske barrierer er nødvendige for at beskytte fortrolighed og uafhængighed.
For tilsyns- og disciplinærmyndigheder indikerer dommen, at dokumentationen kan baseres på aftalegrundlag, praksis i samarbejdet og kommunikation til klienter. Det afgørende er, om der kan påvises en rimeligt begrundet risiko for, at uvedkommende interesser påvirker advokatarbejdet, eller at fortrolige oplysninger eksponeres for personer uden den nødvendige tavshedspligt. Dommen efterlader plads til konkrete afvejninger, men reducerer usikkerheden om grænsen for kommercielle samarbejder i advokatbranchen.
