Pr. 1. juli 2024 ændres konkurrenceloven med tre markante tiltag: en call-in mulighed for fusioner under de gældende tærskler, et markedsefterforskningsværktøj med adgang til adfærdspåbud samt nye principper for bødeberegning, der lægger sig tæt op ad EU-praksis. Ændringerne øger myndighedernes indgrebsmuligheder og skærper kravene til virksomheders compliance.
Call-in af fusioner under tærskelværdier: betingelser og frister
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fremover kræve anmeldelse af transaktioner, der ikke opfylder de sædvanlige tærskler, hvis to betingelser er opfyldt: Parterne skal samlet have mindst 50 mio. kr. i dansk omsætning, og der skal være risiko for en betydelig hæmning af den effektive konkurrence, særligt ved skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling. Vurderingen lægger sig op ad den materielle analyse i den almindelige fusionskontrol.
Styrelsen skal beslutte call-in senest 15 dage efter at være blevet bekendt med transaktionen, og parterne kan selv udløse fristen ved at orientere myndigheden. Call-in kan ikke ske senere end tre måneder efter aftale, tilbud eller erhvervelse af kontrol, medmindre særlige omstændigheder foreligger, og absolut senest seks måneder efter gennemførelse. En kaldt ind transaktion kan forbydes eller godkendes med tilsagn; allerede gennemførte transaktioner kan mødes med påbud, herunder afviklingstiltag, for at genoprette konkurrencen. Overgangsvis gælder reglerne ikke for transaktioner besluttet før 1. juli 2024.
Markedsefterforskning og adfærdspåbud: rækkevidde og retssikkerhed
Et nyt markedsefterforskningsværktøj giver mulighed for sektorundersøgelser, når Konkurrencerådet ser tegn på svækket konkurrence. Hvis undersøgelsen viser, at adfærd eller strukturer tydeligt svækker konkurrencen, kan styrelsen pålægge adfærdspåbud over for virksomheder, sammenslutninger eller andre juridiske personer. Påbud kan være tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede og skal være rimelige, nødvendige og proportionale.
Værktøjet er inspireret af udenlandsk praksis og udvider adgangen til at regulere også lovlig adfærd uden konstateret overtrædelse. Dette rejser retssikkerhedsmæssige spørgsmål om forudsigelighed og indgrebets rækkevidde. Virksomheder bør derfor forberede sig på flere informationskrav, mulige adfærdsforpligtelser og behov for styrket dokumentation af konkurrencefremmende effekter.
Nye bødeberegningsprincipper og loft: omsætning, grovhed og varighed
Bødeudmålingen skifter fra faste intervaller til et grundbeløb baseret på omsætningen forbundet med overtrædelsen. Grundbeløbet fastsættes som en procentsats, der afspejler overtrædelsens grovhed, og modellen skal sikre mere ensartet og effektiv afskrækkelse på tværs af små og store virksomheder samt bedre afspejle den økonomiske betydning og skadevirkning.
Varigheden får større vægt, idet bødens størrelse multipliceres med overtrædelsens varighed. Det eksisterende bødeloft på 10 pct. af koncernens globale omsætning i året før afgørelsen bevares, og den endelige fastsættelse af bødeniveauet beror fortsat på domstolene. Samlet øger ændringerne incitamentet til tidlig compliance, intern kontrol og skriftlig dokumentation af konkurrencemæssige gevinster.
