Den nye FDI-forordning er vedtaget: Hvad betyder det for dansk investeringsscreening?

Den nye FDI-forordning er vedtaget: Hvad betyder det for dansk investeringsscreening?

Den nye EU-forordning om screening af udenlandske investeringer indfører et harmoniseret minimumsområde, skærpede samarbejdskrav og krav om effektive sanktioner. Danmark må udvide investeringsscreeningsloven, justere praksis for interne omstruktureringer og forberede længere sagsforløb i visse sager.

Harmoniseret minimumsområde og konsekvenser for dansk screeningslov

En ny EU-forordning om screening af udenlandske direkte investeringer erstatter forordning (EU) 2019/452 fra 17. januar 2028 og indfører et fælles minimumsområde, som alle medlemsstater skal dække. Danmark må derfor forvente ændringer i investeringsscreeningsloven for at sikre fuld overensstemmelse med de harmoniserede krav.

Minimumsområdet omfatter følgende kategorier, som fremover altid skal kunne screenes:

  1. Produkter med dobbelt anvendelse opført i forordning (EU) 2021/821.
  2. Forsvarsrelaterede produkter opført i direktiv 2009/43/EF.
  3. Kritiske teknologier som defineret i bilag I til den nye FDI-forordning.
  4. Kritisk infrastruktur, herunder transport, energi, digital infrastruktur, valginfrastruktur samt systemisk vigtige finansielle enheder og markedsinfrastrukturenheder.
  5. Strategiske råstoffer i forordning (EU) 2024/1252.

Dansk ret dækker allerede meget, men anvendelsesområdet skal efter alt at dømme udvides. Tre områder peger særligt frem: en bredere definition af kritiske teknologier (herunder visse AI-modeller til almen brug og modeller med systemisk risiko efter forordning (EU) 2024/1689), en eksplicit inddragelse af værdikædeaktiviteter vedrørende strategiske råstoffer samt en udvidelse til globale udbydere af specialiserede finansielle meddelelsestjenester.

Processuelle ændringer og EU-samarbejdsmekanisme

Den danske ordning har allerede en 45 dages fase 1-frist og mulighed for efterfølgende prøvelse i op til fem år. Den nye forordning skærper imidlertid kravene til inddragelse af Kommissionen og andre medlemsstater i bestemte situationer, hvilket kan forlænge den praktiske sagsbehandling ved obligatoriske venteperioder.

I fase 1 udløses inddragelse, når målet er i minimumsområdet, og investoren er stats- eller militærkontrolleret, omfattet af EU-restriktioner, eller tidligere ikke har efterlevet afbødende foranstaltninger. I fase 2 kræves inddragelse, når målet er knyttet til EU-projekter eller har koncernenheder i andre medlemsstater. I dag anvendes samarbejdsmekanismen kun i et begrænset antal sager, men flere sager kan fremover blive omfattet.

Skal du vide det meste om EU-ret? Tag ’EU-pakken’, og få styr på reglerne.

Læs mere her →

Interne omstruktureringer og håndhævelse

Forordningen undtager interne omstruktureringer fra anvendelsesområdet, medmindre der sker reel ændring i ejerskab eller tilføjes en ny tredjelandsenhed uden for den eksisterende ejerkæde. Det indikerer en mere pragmatisk tilgang end nuværende danske praksis, hvor interne omstruktureringer ofte kan udløse anmeldelsespligt ved indirekte ejerandele.

Medlemsstaterne skal sikre effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse, fx manglende forhåndstilladelse eller brud på afbødende foranstaltninger. Danmark kan derfor få behov for at supplere eksisterende hjemler, som i dag primært giver mulighed for at erklære en gennemført investering uden virkning. Læs den vedtagne forordning på Eur-Lex her: eur-lex.europa.eu.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.