Skatteændringer og kapitaltilførsel til erhvervslivet
Regeringen lægger op til en markant omlægning af skattesystemet. Den ekstra topbeskatning af de allerhøjeste indkomster afskaffes, mellemskatten udfases, og der resterer en topskat på 15 procent over den øvre grænse. Samtidig forhøjes grænsen for den lave sats på aktieindkomst, mens den høje sats fastholdes. Selskabsskatten foreslås sænket gradvist fra 22 til 19 procent over tre år.
Finansieringen af de lavere personskatter skal blandt andet ske via reducerede fradrag for arv, renteudgifter, forskning og udvikling samt erhvervsstøtte, ligesom beskatningen af hovedaktionærer strammes. En kommission skal desuden foreslå en bred reform af kapitalbeskatningen med sigte på at frigøre kapital til investeringer.
Arbejdsudbud, pension og fleksibilitet i arbejdslivet
Regeringen vil indgå en trepartsaftale om et mere fleksibelt arbejdsliv. Aftalen skal adressere deltidsmuligheder med lønkompensation for forældre med små børn, mere forudsigelige pensions- og tilbagetrækningsregler, samt investeringer i opkvalificering og omskoling. Målet er samtidig at øge den strukturelle beskæftigelse svarende til 5.000 fuldtidsstillinger.
Som led heri etableres en karriereskiftefond målrettet medarbejdere, hvis jobfunktioner ændres af blandt andet kunstig intelligens. Regeringen vil forbedre vilkårene for tidlig pension ved ikke at hæve aldersgrænsen og ved at forhøje ydelsen. Effekterne på arbejdsudbuddet kan dog pege i begge retninger, idet øget fleksibilitet og tidligere tilbagetrækning alt andet lige kan reducere tilgængelig arbejdskraft.
Følgende temaer er udpeget til trepartsdrøftelserne:
- Fleksibel arbejdstid hen over arbejdslivet.
- Klarere regler for pension og tilbagetrækning.
- Investeringer i uddannelse, opkvalificering og omskoling.
- Indsatser mod stress og sygefravær samt bedre arbejdsmiljø.
- Styrket inklusion, herunder for seniorer.
Regelforenkling, administrative byrder og brug af AI
Regeringen sigter mod at reducere virksomhedernes administrative og lovgivningsmæssige byrder med 25 procent frem mod 2035. En ny ekspertgruppe skal erstatte det nuværende EU- og Regelforum og udstikke metoder til regelforenkling. Desuden vil regeringen undersøge brugen af kunstig intelligens i virksomheders indberetninger for at sænke omkostninger og fejl.
Der nedsættes også en produktivitets- og konkurrenceevnekommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan velstanden kan løftes via højere produktivitet. Finansieringen af flere initiativer er dog uafklaret, hvilket skaber usikkerhed om de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Få GDPR helt ind under huden på kurset ’GDPR i praksis’
Læs mere her →Organisering af arbejdsmarkedet og internationale medarbejdere
Regeringen ønsker at styrke rammerne for et velorganiseret arbejdsmarked. En ekspertgruppe skal belyse den samfundsøkonomiske værdi af den danske model og overveje kompensation til arbejdsmarkedets parter for opgaver, de løfter på tværs af sektorer. Fradraget for fagforeningskontingenter tænkes målrettet medlemskab af overenskomstbærende organisationer.
På byggesager indføres krav om ID-kort på større byggepladser, og en overenskomstbaseret certificeringsordning for internationale medarbejdere gennemføres. Regeringen vil samtidig etablere en nordisk vækstalliance og en industriel taskforce med fokus på kunstig intelligens og den forsvarsindustrielle strategi for at styrke strategisk autonomi og vækst.
