Den danske model

Lempelser af aktie- og selskabsskat, reduktion af administrative byrder og nye krav som ID-kort i byggeriet skaber både muligheder og risici. Trepart om fleksibel tilbagetrækning, deltid med lønkompensation og opkvalificering kan påvirke arbejdsudbud og omkostninger.

EU-Domstolen underkender dele af artikel 5 i mindstelønsdirektivet, fordi EU-lovgiver greb direkte ind i lønfastsættelsen. Resten af direktivet består. Afgørelsen er forfatningsretligt væsentlig, men med begrænset umiddelbar effekt på den danske model.

EU-Domstolen fastholder mindstelønsdirektivet, men annullerer to bestemmelser om bindende kriterier og automatisk indeksering. Danmark berøres ikke direkte, da løn fastsættes via overenskomster. Implementering kræver fokus på procedureregler og dokumentation af indsatsforpligtelser.

EU-Domstolen har ophævet den del af mindstelønsdirektivet, der oplister kriterier for fastsættelse af lovbestemt mindsteløn, men fastholder resten. Danmark får delvist medhold, mens pligten til at styrke kollektive forhandlinger og proceskrav om arbejdsvilkår består.