Retsgrundlag og kvalifikation
Højesteret fastslog, at urigtige oplysninger i en ansøgning om rentefrit lån efter moms- og lønsumsafgiftslåneloven skal straffes efter denne særlovs § 9, stk. 3, jf. stk. 1, og ikke efter straffelovens § 289 a, stk. 1. Begrundelsen var, at § 289 a, stk. 3, gør bestemmelsen subsidiær, når en tilsvarende regulering findes i anden lovgivning.
Sagen vedrørte en direktør, der i 2019 var dømt for overtrædelse af momsloven, men som i ansøgningen erklærede, at ingen i ledelsen var dømt for skatte- eller afgiftssvig inden for 10 år. Ordningen gav lån svarende til marts 2020-momsangivelsen og indeholdt udelukkelseskriterier for at begrænse statens tabsrisiko. Landsretten var nået til et andet resultat.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Strafudmåling og betydning
Højesteret fastsatte bøden til 325.000 kr. Ved udmålingen lagde retten vægt på vildledningens karakter, ordningens formål og sagens økonomiske ramme samt den tidligere dom.
Afgørelsen præciserer afgrænsningen mellem straffelovens tilskudsbestemmelse og særlovgivningens strafbestemmelser ved covid-19-ordninger. Virksomheder bør sikre korrekt screening af ledelsen og dokumentation ved ansøgninger for at undgå misligholdelse og straf.
Læs dommen fra Højesteret på domstol.dk. Se også landsrettens og byrettens afgørelser i Domsdatabasen.
