Højesteret har fastslået, at en patients udvikling af CRPS efter behandling for et inficeret kattebid udgør en patientskade omfattet af klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4 (rimelighedsreglen). Dermed tilsidesættes de tidligere administrative afgørelser, og skaden skal anerkendes som erstatningsberettigende efter ordningen.
Retligt grundlag og årsagssammenhæng
Sagen angik, om betingelserne for rimelighedsreglen var opfyldt. Bestemmelsen giver adgang til erstatning for sjældne og alvorlige komplikationer ved undersøgelse eller behandling, selv uden behandlingsfejl, når skaden med overvejende sandsynlighed er forårsaget af indgrebet.
Med henvisning til Retslægerådets vurdering lagde Højesteret til grund, at både kattebiddet og den efterfølgende behandling var nødvendige betingelser for, at CRPS udvikledes. Det var ikke overvejende sandsynligt, at tilstanden ville være opstået alene på grund af bidet. Der forelå derfor den fornødne årsagssammenhæng mellem behandlingen og skaden.
Vurdering af komplikationens relative alvor
Højesteret præciserer, at vurderingen af komplikationens “relative alvor” tager udgangspunkt i grundsygdommens farlighed ubehandlet. Efter forarbejderne må sammenligningen dog især ske med de normale, forventelige følger af den nødvendige behandling, når denne i sig selv er ukompliceret eller rutinepræget.
CRPS blev kvalificeret som en alvorlig og sjælden komplikation, der klart overstiger de forventelige følger af undersøgelse og behandling af et kattebid. Betingelserne i § 20, stk. 1, nr. 4, var derfor opfyldt, og patientskaden skulle anerkendes. Landsretten var nået til det modsatte resultat.
Læs Højesterets afgørelse her: Højesterets dom i sag BS-8955/2025.
