Retligt udgangspunkt og afgrænsning
Selskabsloven giver mulighed for, at kapitalselskaber kan yde gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål. Hovedreglen er, at selskabets midler ikke må anvendes uden for selskabets forretningsmæssige interesse, men § 195 skaber en undtagelse: Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte at yde en almennyttig gave, når det ud fra selskabets økonomi og de konkrete omstændigheder er rimeligt. Bestyrelsen kan også beslutte donationer, men kun beløb, der i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.
Afgrænsningen af, hvad der er almennyttigt, er central. Der er tale om formål, der tilgodeser bredere samfundshensyn – eksempelvis sociale, kulturelle eller humanitære indsatser – og hvor der ikke modtages en egentlig modydelse. Ydelser, der primært er forretningsmotiverede, såsom sponsorater med reklamerettigheder, falder uden for og skal håndteres som markedsføring eller udbyttedisp dispositioner. Gaver til politiske formål er som udgangspunkt ikke almennyttige. Naturalieydelser sidestilles med kontante beløb.
Kompetencefordeling og majoritetskrav
Generalforsamlingen kan med simpelt flertal træffe beslutning om almennyttige gaver, hvis beløbets størrelse samlet set er rimeligt i lyset af kapitalberedskabet og øvrige forhold. Der findes ingen faste beløbsgrænser; vurderingen er konkret og afhænger blandt andet af egenkapital, likviditet og risikoprofil. En ældre dom fra Højesteret illustrerer, at en gave, der udgjorde en beskeden andel af et velkapitaliseret selskabs aktiver og egenkapital, kunne anses for lovlig.
Bestyrelsens råderum er smallere. Den kan alene disponere over bidrag, der i relation til selskabets økonomi er af ringe betydning, typisk mindre beløb uden reel indvirkning på kapitalberedskabet. Summen af årets donationer bør vurderes samlet. Vedtægterne kan skærpe eller lempe adgangen, men kan ikke tilsidesætte lovens værn mod væsentlige dispositioner, der reelt ændrer formålet eller bringer kapitalberedskabet i fare.
Hvis en påtænkt gave overskrider rammerne for bestyrelsen og for, hvad generalforsamlingen med simpelt flertal kan beslutte, kræves forhøjet majoritet. I sådanne tilfælde skal der vedtages med 9/10-flertal af både stemmer og repræsenteret kapital, og der gælder en indløsningsadgang for nedstemte kapitalejere.
Som led i planlægningen kan det være nyttigt at strukturere beslutningsvejene således:
- Bestyrelsen kan beslutte mindre bidrag, som klart er af ringe betydning og almennyttige.
- Generalforsamlingen med simpelt flertal kan godkende større gaver, når de samlet er rimelige i forhold til økonomien og omstændighederne.
- Generalforsamlingen med 9/10-flertal kræves, hvis gaven afviger væsentligt fra det rimelige eller nærmer sig en ændring af selskabets formål.
Praktik og governance
For at reducere risikoen for ansvar og efterfølgende tvister bør bestyrelsen etablere klare retningslinjer for donationer. Det omfatter en kortfattet støttepolitik, kriterier for almennyttighed, beløbsgrænser, samt en mekanisme til at vurdere, om kumulerede bidrag nærmer sig grænsen for simpelt flertal eller kræver forhøjet majoritet. Ved tvivl bør sagen forelægges generalforsamlingen.
Beslutningsgrundlaget bør dokumenteres i bestyrelsesprotokollen: formålet med gaven, begrundelsen for almennyttighed, den økonomiske påvirkning og den valgte beslutningskompetence. En gennemsigtig proces, herunder vurdering af eventuelle interessekonflikter og registrering af modydelser, understøtter compliance og gør det lettere at redegøre for dispositionen over for kapitalejere og revisor. På den måde kan selskabet yde samfundsrettede gaver uden at kompromittere selskabets kapitalgrundlag eller minoritetsbeskyttelsen.
