Myndigheder og domstole skal efter forældreansvarsloven lægge afgørende vægt på barnets behov og trivsel i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Barnets perspektiv skal inddrages, og sagen skal oplyses tilstrækkeligt, før der træffes afgørelse. Se loven på Retsinformation.
Barnets perspektiv og oplysning af sagen
Inddragelse af barnets perspektiv kan ske gennem børnesamtale, børnesagkyndig undersøgelse eller ved indhentelse af udtalelser fra skole, kommune og sundhedspersoner. Disse redskaber understøtter en helhedsorienteret vurdering af barnets situation.
Familieretshuset har ansvaret for at oplyse sagen efter officialprincippet, herunder at vælge relevante undersøgelsesmidler. Hvis sagen behandles i familieretten, kan dommeren ligeledes beslutte, at der skal gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse.
Børnesamtale og dybdegående undersøgelse
Børnesamtaler anvendes, når barnet har tilstrækkelig alder og modenhed. Samtalen gennemføres af en børnesagkyndig uden forældres tilstedeværelse; barnet kan have en bisidder. Formålet er at belyse barnets ønsker og oplevelser på en tryg måde.
Mere indgribende børnesagkyndige undersøgelser iværksættes, når der er tvivl om omsorgsevne, særlige behov eller bekymrende forhold som vold, misbrug eller psykisk sygdom. Undersøgelsen udføres normalt af børnepsykologer med observationer i hjemmet og individuelle samtaler.
Rapportens bevismæssige vægt
Den sagkyndige kan indhente relevante oplysninger fra fx læge, skole og kommune. Undersøgelsen munder ud i en rapport, som gennemgås med forældrene og indgår i sagens materiale.
Rapporten tillægges ofte betydelig vægt som bevismiddel, fordi den systematisk belyser barnets behov og samspil med hver forælder. Retten foretager dog et selvstændigt skøn og sikrer partshøring og kontradiktion, før der træffes afgørelse efter barnets bedste. Se forældreansvarsloven på retsinformation.dk.
