Bopælspligten er ofte den afgørende nøgle til, om et køb af landbrug kan realiseres på de vilkår, køber ønsker. Reglerne griber direkte ind i anvendelsen af ejendommen og i købsstrukturen – særligt for investorer og selskaber, der ikke selv planlægger at bo på adressen. Manglende planlægning kan udløse påbud og betydelige tab.
Bopælspligt efter landbrugsloven: rækkevidde og udløsende forhold
Bopælspligt følger af landbrugslovens kapitel 5 og indebærer, at ejeren som udgangspunkt skal tage fast bopæl på ejendommen i op til ti år. Pligten udløses typisk ved ejerskifte af en ejendom registreret som landbrug med beboelse og med et areal over to hektar. Reglerne kan i visse tilfælde opfyldes af en godkendt lejer, hvis betingelserne er dokumenteret og overholdt rettidigt.
Det er afgørende at afklare retsstillingen tidligt, herunder om pligten allerede er indtrådt, eller om særlige forhold udskyder dens ikrafttræden. Læs den gældende lovtekst på Retsinformation for præcis hjemmel og undtagelser under landbrugslovens kapitel 5..
Praktiske konsekvenser og sanktioner ved manglende opfyldelse
Bopælspligten begrænser anvendelsen som ren investering, ferie- eller sekundær bolig. Køber skal i praksis sikre folkeregistertilmelding, faktisk beboelse eller rettidigt etablere en lejerløsning, der opfylder kravene. Planlægning af frister, dokumentation og koordinering med myndigheder er central.
Udebliver opfyldelsen, kan Landbrugsstyrelsen udstede administrativt påbud om afhændelse og i sidste ende foranledige tvangssalg. Ud over værdinedslag kan misligholdelse skabe driftsforstyrrelser og kontraktuelle følger, hvis betingelser i købsdokumenterne ikke kan indfries.
Dispensationsveje og struktureringsmuligheder for købere
Lovgivningen rummer dispensationer, blandt andet ved omfattende istandsættelse eller genopførelsesbehov, midlertidigt arbejde eller uddannelse andetsteds samt opfyldelse via lejer. Ved familiehandler og generationsskifte kan særlige hensyn tale for lempelse. I nogle sager kan ophævelse af landbrugspligten være mulig.
For professionelle købere er transaktionsstrukturering et vigtigt redskab: betingede aftaler, korrekt timet overtagelse og præcise erklæringer kan styre, hvornår pligten indtræder, og hvordan den opfyldes. En tidlig dialog med Landbrugsstyrelsen, fuld sagsoplysning og klar dokumentation mindsker risikoen for påbud og efterfølgende tvister.
