Hovedreglen i Sverige – som i de fleste lande – er, at en voldgiftskendelse er endelig og ikke kan ankes på realiteten. Finaliteten fremmer hurtig og effektiv tvistløsning, men efterlader taberen med begrænsede muligheder. Kendelser kan dog anfægtes på formelle grunde, og fuldbyrdelse kan i praksis være tidskrævende.
Tilsidesættelse efter svensk voldgiftslov § 34: snævre formelle grunde
Svensk voldgiftslov § 34 åbner for, at en kendelse helt eller delvist kan sættes til side, når bestemte procesfejl foreligger og sandsynligvis har påvirket resultatet. Eksempler er manglende gyldig voldgiftsaftale, afgørelse efter udløbet fristen, overskridelse af mandat, forkert voldgiftssted samt fejl ved udpegning eller inhabilitet.
Herudover kan andre væsentlige uregelmæssigheder i sagens behandling føre til tilsidesættelse, hvis de ikke skyldes parten selv. Domstolsprøvelsen er ikke en appel, men en begrænset kontrol af, om betingelserne er opfyldt. Bevisbyrden påhviler den anfægtende part, og succesraten er traditionelt lav.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Skelnen mellem ugyldighed efter § 33 og tilsidesættelse efter § 34
Ved siden af § 34 indeholder § 33 ugyldighedsgrunde, der er ufravigelige og rammer kendelsen ipso jure. Der er således forskel på kendelser, der er ugyldige, og kendelser, der kan tilsidesættes ved sagsanlæg.
Praktisk bør parter tidligt identificere mulige uregelmæssigheder og vælge strategi: ugyldighed, hvor grundlaget foreligger, eller en målrettet tilsidesættelsessag efter § 34. Begge veje angår formelle mangler – ikke en materiel genbehandling – og kræver præcis dokumentation.
