Europa-Parlamentet har vedtaget Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet (CSDDD), der omsætter internationale standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd til bindende krav. Reglerne forpligter store virksomheder til at identificere, forebygge og afbøde negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø, og forventes implementeret nationalt inden for to år.
Rækkevidde og indfasning efter virksomhedsstørrelse
Direktivets endelige udgave er målrettet de største virksomheder, herunder visse koncerner og udvalgte franchise- og licensstrukturer. Ordningen indfases trinvist, så de største virksomheder omfattes først.
De materielle tærskler er knyttet til antal ansatte og global nettoomsætning (for ikke-EU-virksomheder efter omsætning i EU). De tre grupper kan overordnet beskrives som:
- EU-virksomheder med over 5.000 ansatte og omsætning over EUR 1,5 mia. samt ikke-EU med tilsvarende EU-omsætning.
- EU-virksomheder med over 3.000 ansatte og omsætning over EUR 900 mio. samt ikke-EU med tilsvarende EU-omsætning.
- EU-virksomheder med over 1.000 ansatte og omsætning over EUR 450 mio. samt bestemte franchise/licensstrukturer med høje royaltyindtægter.
Reglerne forventes at gælde fra 2027 for den største gruppe og derefter for de øvrige grupper i 2028 og 2029.
Due diligence-pligter og definitionen af aktivitetskæde
Pligterne omfatter egne aktiviteter, datterselskaber og direkte og indirekte forretningspartnere i hele aktivitetskæden. Virksomheder skal træffe passende og proportionale foranstaltninger baseret på risiko og alvor.
Aktivitetskæden dækker upstream (fx udvinding, fremstilling og leverancer) og visse downstream-led (distribution, transport og opbevaring). Bortskaffelse er ikke omfattet. Højrisikosektorer særbehandles ikke i den endelige tekst, men kan indføres senere. Den finansielle sektor er delvist omfattet for upstream-aktiviteter.
Håndhævelse, ansvar og proces
Sanktioner skal være effektive, proportionale og afskrækkende og baseres på global nettoomsætning; medlemsstaterne fastsætter de nationale rammer. Navngivning og udskamning kan indgå som reaktionsform.
Virksomheder kan pålægges civilretligt ansvar ved forsømmelse af direktivpligter, med en mindst femårig forældelsesfrist for krav. Fagforeninger og NGO’er kan indgive klager, og skadelidte kan lade organisationer føre sager. De tidligere foreslåede regler om ledelsesmedlemmers personlige pligter er udgået.
Forberedelse og samspil med CSRD og anden EU-regulering
Virksomheder bør kortlægge forsyningskæder, styrke leverandørkrav og sikre kontraktuel flowdown, klagekanaler og løbende risikovurdering. En omstillingsplan skal tilpasse forretningsmodellen til Parisaftalens målsætninger.
CSDDD supplerer bl.a. CSRD’s rapporteringskrav og den nye EU-forordning om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde. En samlet compliance-tilgang på tværs af governance, indkøb og kontraktstyring anbefales.
