Højesteret fandt, at en cambodjansk statsborger dømt for voldtægt ikke skulle udvises af Danmark. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 2 måneder. Spørgsmålet var, om udvisning – begrundet i forebyggelse af uro eller kriminalitet – var nødvendig og proportional under hensyn til den begåede forbrydelse og den dømtes personlige forhold.
Retlige kriterier for udvisning
Retten lagde vægt på, at forbrydelsen var begået, mens forurettede sov, men også at forholdet skete efter pres fra en kammerat, og at den dømte udviste forbehold. Det indgik i proportionalitetsvurderingen ved vurderingen af udvisningens nødvendighed.
Om personlige forhold bemærkede Højesteret, at den dømte kom til Danmark som barn, har gennemført skolegang, er tilknyttet arbejdsmarkedet og har dansk netværk. Ud over en enkelt bødesag var han ustraffet. Han måtte derfor anses for velintegreret med stærk tilknytning til Danmark.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Resultat og perspektiv
Højesteret fandt ikke grundlag for at antage risiko for recidiv til alvorlig kriminalitet. De meget tungtvejende grunde, som kræves for at udvise udlændinge opvokset i Danmark, var derfor ikke til stede. I stedet blev meddelt en udvisningsadvarsel.
Landsretten var nået til det modsatte resultat om udvisning, men blev ændret. Hele dommen kan læses hos Højesteret og i Domsdatabasen: Sag 34/2023. Landsrettens afgørelse. Byrettens afgørelse.
