Adgangen til at få prøvet sin sag er et grundprincip, men den nuværende retshjælpsmodel er uigennemsigtig og utilstrækkelig. Fragmenterede ordninger og utilstrækkelige takster begrænser reelt borgeres og virksomheders mulighed for at føre sag, hvilket kalder på en målrettet reform.
Strukturelle mangler i retshjælpsmodellen og adgang til domstolene
Retshjælp er i dag opdelt i tre søjler—offentlig retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikringer—uden tilstrækkelig sammenhæng og med forskellige adgangskriterier. For mange er det teknisk uigennemskueligt at vurdere, hvilken ordning der gælder, og hvordan man søger.
Netop de målgrupper, der har størst behov for bistand, mangler ofte ressourcer til at navigere i reglerne. Konsekvensen er, at berettigede krav ikke forfølges, og at retssikkerheden bliver afhængig af den enkeltes overskud snarere end af klare og enkle procedurer.
Takster, sagens genstand og kvaliteten af bistand
Vederlaget for retshjælpssager fastsættes i vidt omfang efter sagens genstand, ikke efter sagens kompleksitet. Det skaber et misforhold mellem nødvendigt arbejdstimeforbrug og salær i principielle eller komplekse sager med beskedne beløbsmæssige krav.
Advokater risikerer at nedjustere arbejdets omfang eller yde betydeligt gratis arbejde for at føre en sag forsvarligt. Det medfører, at færre advokater påtager sig retshjælpssager, hvilket yderligere svækker adgangen til kvalificeret repræsentation.
Ubalance mellem borger og stat og anbefalede tiltag
Når borgere eller virksomheder møder staten i retten, tildeles de typisk faste takster og dermed begrænsede timer, mens statens repræsentant i praksis råder over flere ressourcer. Denne ubalance udfordrer våbenlighed og retten til en retfærdig rettergang efter EMRK art. 6 og EU-chartret art. 47.
En bæredygtig reform bør øge den offentlige finansiering, forenkle adgangsveje og harmonisere ordningerne. Takster og timebudgetter bør afspejle sagens kompleksitet, og der bør sikres reel ligestilling mellem parter i sager mod det offentlige. EU-Kommissionens kritik understreger behovet for handling.
