Højesterets præmisser
Højesteret fastslog, at en dommers deltagelse i beslutninger om varetægtsfængsling ikke i sig selv udelukker deltagelse i en efterfølgende erstatningssag. Inhabilitet foreligger imidlertid, hvis dommeren reelt har taget stilling til tvistens kerne på forhånd, eller hvis spørgsmålene i sagerne er direkte forbundne. I den konkrete sag var begrundelsen for at nægte erstatning identisk med de forhold, der bar varetægtskendelserne. Det gav en rimelig tvivl om dommerens fulde upartiskhed efter retsplejeloven § 61.
Højesteret tiltrådte derfor, at byretsdommeren var inhabil ved behandlingen af erstatningssagen, i overensstemmelse med Østre Landsrets resultat. Læs Højesterets dom.
Højesterets dom i sag 104/2023. Østre Landsret. Byretten.
Sagens baggrund
A, B og C blev varetægtsfængslet i februar 2019 efter grundlovsforhør, hvor dommeren lagde vægt på genkendelser og grupperingstilknytning. D blev kort efter fængslet af en anden dommer med samme begrundelse. Den samme dommer traf gentagne forlængelsesafgørelser og var senere retsformand i straffesagen, der endte med frifindelse.
Efter frifindelserne rejste de fire krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling. Byretten – med samme dommer blandt rettens medlemmer – frifandt staten med henvisning til egen skyld, herunder tilstedeværelse på gerningsstedet. Landsretten ophævede dommen på grund af inhabilitet, hvilket Højesteret nu har bekræftet.
