Er fast pris altid fast pris – eller?

Er fast pris altid fast pris – eller?

Voldgiftsretten fastslår, at en aftale om fast pris ikke i sig selv udelukker krav efter AB 18 § 35 ved ekstraordinære materialeprisstigninger. Tydelige fravigelser og solid dokumentation er nødvendige, hvis parterne vil undgå prisregulering og efterfølgende tvister.

En ny voldgiftskendelse præciserer rækkevidden af “fast pris” i entreprisekontrakter under AB 18. Selv når parterne har aftalt fast pris og fravalgt indeksregulering, kan entreprenøren som udgangspunkt stadig kræve godtgørelse for ekstraordinære materialeprisstigninger efter AB 18 § 35, hvis betingelserne er opfyldt. Afgørelsen viser, at klar og entydig kontraktregulering er afgørende, hvis parterne vil udelukke både indeksregulering og godtgørelse.

AB 18: fastprisperiode og regulering

Efter AB 18 § 34 er entreprisesummen som udgangspunkt fast i de første 12 måneder fra tilbudsdagen (fastprisperioden). Herefter reguleres vederlaget efter det relevante bygge- eller anlægsomkostningsindeks, medmindre parterne udtrykkeligt har aftalt fuld fast pris for hele perioden.

AB 18 § 35 modificerer udgangspunktet ved ekstraordinære materialeprisstigninger i fastprisperioden. Bestemmelsen giver entreprenøren krav på godtgørelse, men kun hvis en række kumulative betingelser er opfyldt, og beviskravet er entreprenørens.

De centrale betingelser kan sammenfattes således:

  1. Prisændringen indtræder efter tilbudsdagen og før aftalt indeksregulering.
  2. Stigningen er generelt forekommende i markedet.
  3. Stigningen dokumenteres via officielt prismateriale eller tilsvarende bevis.
  4. Materialet indgår i arbejdet i færdig form eller sædvanlig anvendelse.
  5. Stigningen overstiger den aftalte tærskel, herunder egenrisikoen.
  6. De samlede reguleringer udgør en væsentlig andel af entreprisesummen.
  7. Forhøjelsen kan ikke samtidig godtgøres som statsligt indgreb.

Kendelsen TBB2024.692: fast pris og § 35

I sagen havde parterne aftalt fast pris og fravalgt indeksregulering i fællesbetingelserne. Klausulen var imidlertid placeret under et afsnit om § 35, men henviste udtrykkeligt til § 34’s indeksregulering. Voldgiftsretten fandt formuleringen uklar og anvendte den kontraktretlige uklarhedsdoktrin (contra proferentem) til skade for bygherren, hvis koncern havde udarbejdet betingelserne.

Konsekvensen blev, at “fast pris” alene udgjorde en fravigelse af § 34 om indeksregulering og ikke udelukkede krav efter § 35 om ekstraordinære prisstigninger. Entreprenøren var derfor ikke afskåret fra at rejse krav om godtgørelse. Kravet blev dog ikke taget til følge, fordi entreprenøren ikke løftede bevisbyrden for § 35-betingelserne.

Praktiske konsekvenser

Vil parterne reelt have ufravigelig fast pris, skal kontrakten klart og utvetydigt angive, at både indeksregulering efter § 34 og godtgørelse efter § 35 er udelukket. Placering, overskrifter og henvisninger skal være konsekvente for at undgå tolkningstvivl.

Entreprenører bør tidligt tilrettelægge dokumentation for markedsmæssige stigninger, indkøbstidspunkt og materialernes anvendelse. Bygherrer bør vurdere risikoallokering, indkøbsstrategi og eventuelle prisreguleringsmekanismer, så forventningerne er afstemt og tvister minimeres.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.