EU’s batteriforordning (forordning (EU) 2023/1542) gælder nu og skærper udvidet producentansvar for batterier og produkter med indbyggede batterier. Producenter og importører får fuldt finansielt og organisatorisk ansvar for indsamling og affaldshåndtering samt nye krav til bæredygtighed, sikkerhed, mærkning og due diligence i hele værdikæden. Tiltaget indgår i en bredere EU-dagsorden, der også omfatter den kommende emballageforordning (PPWR), som skal harmonisere og stramme krav på tværs af medlemsstater.
Nøglerammer og omfang
Forordningen giver mulighed for at opfylde EPR individuelt eller via kollektive ordninger, og i visse tilfælde er tilslutning påkrævet. Registrering i relevante producentregistre er central for at dokumentere overholdelse. I Danmark omfatter EPR bl.a. emballage, elektrisk og elektronisk udstyr, batterier, engangsplast, fiskeredskaber med plast og køretøjer.
PPWR træder i kraft senere og afløser emballagedirektivet, mens batteriforordningen afløser batteridirektivet. Selvom målet er harmonisering, skaber forskelle i national praksis og håndhævelse fortsat usikkerhed for virksomheder, især ved grænseoverskridende salg.
Praktiske udfordringer og platforme
Det kan være komplekst at afgøre, hvem der er “producent” i globale forsyningskæder, hvor flere aktører står for fremstilling, import og distribution. Divergerende definitioner og kontrolregimer øger behovet for klar kontraktuel ansvarsallokering og systematisk compliance.
Online platforme får eksplicitte pligter til at verificere, at tilknyttede producenter er korrekt registreret og opfylder EPR-krav. Fjernsalg via markedspladser er derfor et særligt håndhævelsesfokus, og både platforme og sælgere må styrke kontrolspor og dokumentation.
Hvad er næste skridt?
EU forbereder EPR for tekstiler som led i strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler. Forpligtelserne ventes at omfatte indsamling, sortering og genanvendelse samt platformansvar.
Virksomheder bør prioritere følgende tiltag for at stå robust i implementeringen:
- Kortlæg rolle og producentstatus i hvert marked.
- Etabler medlemskab i relevante kollektive ordninger.
- Indfør leverandørkæde-due diligence og datastyring.
- Sikr korrekt mærkning, informationspligt og sporbarhed.
- Opdater kontrakter om ansvar, omkostninger og rapportering.
