Aktiveres en fremtidsfuldmagt, kan den fremtidsfuldmægtige ikke gennemføre en disposition, der vedrører vedkommende selv, uden at der beskikkes en særlig værge for fuldmagtsgiveren. Dette fastslår en ny afgørelse fra Vestre Landsret, som også bekræfter, at Tinglysningsretten kan afvise at registrere et skøde, når underskriftsgrundlaget ikke opfylder kravene i tinglysningsloven § 15, stk. 2. Afgørelsen tydeliggør grænserne for handleevne og repræsentation ved ejendomsoverdragelser, efter at en fremtidsfuldmagt er sat i kraft.
Afgørelsens hovedlinjer
Sagen angik et sommerhus og en grund, hvor fuldmagtsgiveren havde udpeget sine to børn som fremtidsfuldmægtige. Familieretshuset satte fuldmagten i kraft, hvorefter der blev indgået en aftale om familieoverdragelse, og skøde blev underskrevet digitalt af moderen. Tinglysningsretten afviste tinglysning med henvisning til, at moderen som følge af den ikraftsatte fremtidsfuldmagt ikke alene kunne bære underskriften, og at situationen indebar risiko for selvkontrahering.
For Landsretten gjorde børnene gældende, at moderen ikke havde mistet retlig handleevne, og at der derfor ikke forelå selvkontrahering, fordi de ikke underskrev som fuldmægtige. Landsretten lagde til grund, at ikraftsættelsen bygger på Familieretshusets vurdering af, at fuldmagtsgiveren ikke længere kan varetage sine økonomiske forhold. På den baggrund stadfæstede retten Tinglysningsrettens afvisning efter tinglysningsloven § 15, stk. 2, og udtalte, at værgemålsloven § 47 forudsætter beskikkelse af særlig værge, når en fremtidsfuldmægtig skal indgå en retshandel med fuldmagtsgiveren. Spørgsmålet om eventuel ugyldighed efter værgemålsloven § 46 blev ikke taget stilling til.
Retten præciserede, at der efter omstændighederne ikke forelå egentlig selvkontrahering, når børnene ikke underskrev i egenskab af fuldmægtige. Konflikten handlede i stedet om, at fuldmagtsgiveren – efter aktivering – ikke alene kunne bære en retshandel, der angik betydelige aktiver og potentielt begunstigede de udpegede fuldmægtige. Netop derfor udgør beskikkelse af særlig værge den lovbestemte mekanisme, der skal afbøde interessekonflikter og beskytte fuldmagtsgiverens økonomiske interesser ved sådanne dispositioner.
Konsekvenser for praksis
Afgørelsen betyder, at familieoverdragelser til børn, som også er fremtidsfuldmægtige, ikke kan gennemføres alene med principalens digitale underskrift, når fuldmagten er aktiveret. En særlig værge skal indsættes til at varetage fuldmagtsgiverens interesser og sikre, at aftalen er forsvarlig, herunder på vilkår, der svarer til armslængde og dokumenteret værdiansættelse.
Tinglysningsretten kan ikke afgøre den civilretlige gyldighed af aftalen, men den skal kontrollere, om de formelle forudsætninger for registrering er opfyldt, herunder om rette repræsentant har underskrevet. Hvis en særlig værge ikke er beskikket, vil skødet som udgangspunkt blive afvist.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Rådgivning og planlægning
Praktisk peger afgørelsen på to spor. Det mest effektive er rettidig planlægning, mens fuldmagtsgiveren fortsat er beslutningsdygtig: ønskede overdragelser kan forberedes og gennemføres med korrekt dokumentation, så der ikke opstår repræsentationsproblemer ved senere svækkelse. Det kan samtidig sikre den skattemæssige ramme for en familieoverdragelse.
Er fremtidsfuldmagten allerede sat i kraft, er den farbare vej at anmode om beskikkelse af en særlig værge efter værgemålsloven. Værgen kan herefter underskrive på fuldmagtsgiverens vegne, forhandle vilkår og medvirke til, at Tinglysningsretten kan registrere overdragelsen. Dermed minimeres risikoen for ugyldighed og sikres, at både familiens ønsker og lovgivningens værn om den svækkede part respekteres.
