EU-Domstolen har taget stilling til, om en italiensk ordning for grønne certifikater indebærer statsstøtte i strid med TEUF art. 107-108. Ordningen pålægger importører af elektricitet at dokumentere vedvarende oprindelse eller alternativt købe grønne certifikater udstedt vederlagsfrit til nationale producenter. Dommen tydeliggør, at miljøbaserede foranstaltninger kan udgøre statsstøtte, når de indebærer selektive fordele, der finansieres via statsmidler.
Afgørelsens hovedpunkter
Domstolen identificerer to økonomiske fordele til italienske producenter: De skal ikke selv købe certifikater for deres produktion, og de modtager certifikater gratis med henblik på videresalg. Ordningen kan påvirke samhandelen og konkurrencen, hvorfor de generelle statsstøttekriterier er potentielt opfyldt.
Det afgørende blev statsmiddelkravet. Selvom certifikaternes værdi primært udspringer af en købsforpligtelse for visse aktører, sikrer national ret en økonomisk mindsteværdi gennem GSE’s forpligtelse til at opkøbe overskydende certifikater. Opkøbene finansieres af en særlig afgift betalt af elforbrugere, hvilket skaber en tilstrækkelig forbindelse til statsmidler. Domstolen fandt desuden, at ordningen er selektiv, idet den målrettet begunstiger bestemte virksomheder.
Praktiske implikationer
Design af certificatsystemer og andre grønne støtteordninger bør testes op mod statsstøttereglerne, særligt hvor der findes prisgulve, tilbagekøbsforpligtelser eller finansiering via pålagte afgifter. Sådanne elementer kan gøre foranstaltningen til statsstøtte med krav om vurdering og eventuel forudgående godkendelse.
Energiselskaber og importører bør vurdere compliance med både energiregulering og statsstøtteret, herunder dokumentationskrav, kontraktvilkår og prissætning. Offentlige myndigheder bør sikre, at støtteudformningen ikke fører til overkompensation, og at finansieringsmekanismerne er transparente. Læs dommen på Curia.
